ISPEInternational Pipe Encyclopedia

Historie og kultur

Pibetilbehør

En gennemgang af hjælpeudstyret, der spænder fra tændingsredskaber til stopper, fra askebæger til stativ og opbevaringskrukke; hvad der er en funktionel nødvendighed, og hvad der hører til håndværk og samlerobjekter.

Pibetilbehør er betegnelsen for alle de hjælperedskaber, der findes ud over selve piben og tobakken. I den ene ende af denne brede gruppe findes de få dele, som daglig brug reelt kræver, i den anden ende genstande, der fremstilles enkeltvist, er signerede og er samlerobjekter. Tilbehøret udgør en stor gren af samlerinteressen for tobaksgenstande, kaldet tobacciana.

Tændingsredskaber

Den ældste og enkleste løsning er trætændstikken; dem, der foretrækker tændstikker, gør det oftest på grund af lugten fra det afbrændte brændstof. Tændstikken er heller ikke helt lugtfri, så flammen lader man vente, til svovlet i hovedet er brændt helt ud, før den føres til tobakken. Brugere af lightere med flydende brændstof har udviklet en tilsvarende venteomgang.

Lighterens tekniske grundlag beror på den ferrocerium-legering, Carl Auer von Welsbach udviklede i 1903 - det vil sige den gnistkilde, der er kendt som cerjern (flint). I mærkehistorien nævnes flere vendepunkter: Dunhills Unique, der udkom i 1924, regnes for den første lighter, der kunne betjenes med én hånd; Colibri, som Julius Lowenthal grundlagde i 1928, introducerede piezoelektrisk tænding i 1961; og Zippo, som George G. Blaisdell grundlagde i 1932 i Bradford (Pennsylvania), fremstillede sin første lighter året efter. Zippo har en model tilegnet piben; forskellen fra den almindelige model er et hul i siden af vindskærmen. Dette hul gør, at flammen kan trækkes ind i hovedet ved sug. Om det naftabaserede brændstof tilfører røgen lugt, diskuteres stadig. Ifølge kilderne var Nimrod Pipe Lighter, Nimrod Commander og Beattie Jet Lighter også blandt de vigtigste pibelightere på det amerikanske marked før butan.

I 1950'erne skiftede branchen generelt brændstof fra nafta til butan; butan gav både en mere kontrolleret flamme og mindre lugt. Den mest kendte butan-pibelighter er serien Old Boy fra den japanske producent IM Corona; ifølge firmaets egen historie går grundlæggelsen tilbage til 1933. Old Boy beholder, på trods af det skiftede brændstof, det gammeldags flint- og hjulsystem. Flammen afgives ikke lodret, men i en vinkel på cirka halvfems grader til siden; dermed er det ikke nødvendigt at vippe lighteren for at antænde hovedet. Den lille del, der er fastgjort til korpusset, fungerer både som stopper og rensepind. Kiribi er blandt de producenter, der har adopteret det samme sidevendte flammeprincip og flint-system. Til gengæld bruges jet- eller torch-lightere, der er designet til cigarer, ikke til piber: det anerkendes, at deres blå flamme, som brænder ved en meget højere temperatur, kan give hovedet varig skade.

Stopper, Askebæger og Stativ

Resten af Artiklen Findes i Appen

Hele ISPE åbnes med din IPC-konto.

Åbn i appen

Relaterede Artikler

Sidst opdateret:

Kilde: Pipedia, bearbejdet under licensen CC BY-SA.