Dunhill-datering: Finish, Serier og Årstalskode

Dunhill-dateringsvejledningen beskriver den anden metode til at omsætte teksten på skaftet af en Dunhill-pibe til et produktionsår. Metoden, der bygger på at læse patentnummeret, behandles i en separat artikel; den vej, der beskrives her, ser i stedet på tre forskellige lag: pibens finishnavn, et eventuelt specielt seriestempel, og den lille årstalskode, der er præget omkring teksten ENGLAND.

Når disse tre oplysninger sammenholdes, kan de fleste piber tidsfæstes til ét enkelt år, i værste fald til et interval på nogle få år.

Hvad Finishen Fortæller om, Hvad Piben Ikke Kan Være Ældre End

Uanset hvilken finish en pibe har, kan den ikke dateres til før det år, den pågældende finish kom på markedet; dette er vejledningens groveste, men mest sikre filter. I toppen af rækken findes den glatte, polerede Bruyere, som fulgte med starten af briarproduktionen i 1910; på denne finish blev bogstavet "A", der angiver den højeste kvalitetsklasse, præget på skaftet indtil 1975. Den første sandblæsning, Shell, blev tilføjet i 1917. For den åringsfremhævende Root er kilderne uenige om, hvorvidt året er 1930 eller 1931; skaftstemplet var i mange år bogstavet "R". Den lyse, kaffefarvede sandblæsning Tanshell dateres for det meste til 1953, selvom der findes registreringer, der peger på 1952. En lignende usikkerhed for den røde Redbark ligger mellem 1972 og 1973; da der findes kendte eksemplarer stemplet 1972, virker den tidligere dato mere holdbar. Den mørkebrune Cumberland blev introduceret i 1980.

Ud over finish sætter to andre detaljer en lignende grænse. Betegnelsen "Inner Tube" på skaftet ses ikke efter 1934; den hvide prik på toppen af mundstykket angives i de fleste kilder at være startet i 1915.