Datering og Samling

Caminettos grundlæggelse i Cucciago i 1968, opløsningen i 1979-80 og den genstartede produktion i 1986; datering med udgangspunkt i overskægsemblemet på mundstykket og stemplerne på kroppen.

Comoy's piber bærer intet direkte mærke for produktionsåret; dateringen bygger på mærkestemplets form, oprindelsesstemplet, det trestykkede 'C' indlagt i mundstykket og seriens navn.

Comoy's-piber bærer ikke nogen årskode; dateringen indsnævres ved sammen at læse stilen på mærkeskriften, rammen om oprindelsesstemplet, indlagt mærke på mundstykket og, hvis det findes, sølvringens stempel.

Stempelsystemet hos Castello-værkstedet i Cantù: at placere en pibe i sin tidsperiode ved hjælp af teksten Mi Reserva, K-graderingen, årstallet i slottet og butikskoderne.

Metoden til at bestemme fremstillingsperioden for Charatan-piber ud fra mundstykkets form, CP-stemplet, skaftpåskriften og tilføjelserne i formkoden. Periodeafgrænsninger og de punkter, hvor kilderne modsiger hinanden.

Metoder til at indsnævre alderen på britiske pibetobaksdåser ved hjælp af ℮-mærket, afgiftsbandeolen, importørens adresse, dåsens form og etikettens tekst.

Loewe-piber har ingen årskode; dateringen udledes af stemplernes opbygning på skaftet, om et serienavn er til stede, brugen af et tre-cifret nummer i stedet for et formnavn, og finstemplet på sølvringen.

En tommelfingerregel-guide til at placere Peterson-piber i omtrentlige perioder ud fra oprindelsesstempler, sølvstempler og bogstavstil.

Rækken af begivenheder, der danner grundlag for datering af Dr. Grabow-piber: fra grundlæggelsen af M. Linkman & Co. i Chicago i 1892, over flytningen til North Carolina i 1943, til det seneste ejerskifte i 2006.

Overgangen fra Dunhills ubegrænsede garantiløfte fra 1910, kendt for den hvide prik, til dets etårige form i 1920'erne, og hvordan denne ændring hænger sammen med årskode-stemplingen.

Metode til at datere Dunhill-piber fremstillet før 1921, hvor mærket begyndte at prægede et lille årstal i skaftet, ved hjælp af bylinjen, patentnummeret, finishens navn og hjælpestempler.

Metoden til at indsnævre produktionsåret for en Dunhill-pibe ved at se på finishnavnenes startdatoer, specielle seriestempler og det lille årstalstal, der er præget ved siden af ENGLAND-teksten på skaftet.

Patentnumrene på skaftet af en Dunhill-pibe, mærkestemplets form og den årskode, der begyndte at blive brugt i begyndelsen af 1920'erne, som metode til at indsnævre produktionsåret.

Forskellene mellem tre former, der ligger i udkanten af Dunhills standardformliste - Don, Duke og Opera - deres stempelnumre og deres spor i kilderne.

John C. Lorings oversigt over gamle pibetobaksdåser, samlet efter producent, dåsetype, vægt og dato fra 1930'erne til slutningen af 1960'erne; tilstandskoder for dåser med knivlåg samt krigsårenes pap- og glasemballage er listens særkende.

John C. Lorings opgørelse, der samler pibetobaksdåser fra disse to årtier i én oversigt med kolonner for producent, dåsetype, vægt og dato; med de særlige dateringsforkortelser i Dunhill- og Rattray's-rækkerne.

I en online auktionsannonce blev en pibe præsenteret som en Dunhill ES fra 1923, men skaftpåskriften og korpussets proportioner stemte ikke overens. Sagen regnes for et af eksemplerne på, hvor langt stempelaflæsning kan føre.

En rettelse til to canadiske patentregistreringer i Dunhills dateringsguider: registreringsnumre, udstedelsesdatoer og gyldighedsperioder for Vernon-forbindelsen og det flangede inderrør.

En samlet guide, der dateroplyser Kaywoodie-piber ud fra fabrikskataloger, kløverbladsstemplet på mundstykket og formnummer-systemet, samt guidens rækkevidde og begrænsninger.

En vidnesbyrdbaseret artikel fra 1998, der forsøger at datere Charatan-piber ud fra detaljer i stempler og mundstykker, samt den debat, artiklen har skabt blandt samlere.

Historien bag den hvide prik på Dunhills mundstykker, og de stempel-, overflade- og formregistreringer, der giver mærket en særlig plads blandt samlere.

Hvad forskellen mellem opfindelsespatent, designregistrering og varemærke betyder for datering af piber; omfanget og begrænsningerne af amerikanske registre fra 1800-tallet, og hvordan et stempel knyttes til et dokument.

Stemplerne, der er slået på skaftet, og logoerne, der er placeret på mundstykket, er de vigtigste beviser, der knytter en pibe til dens mærke, kvalitetsklasse og produktionsperiode. Denne artikel beskriver typerne af mærker, og hvordan de læses.

Et stempel kendt fra et lille antal eksemplarer fremstillet i England i begyndelsen af det tyvende århundrede; dets stempelopbygning minder stærkt om Petersons patentpiber, og det er kendetegnet ved et mundstykke med gaflet sugekanal.

De sekundære mærkelinjer, som Londons Sasieni solgte under egne navne under topserien Four Dot, og hvordan disse piber kan dateres ud fra distributørnavn, formnummer, finishnavn og skaftstempel.