Freehand

Freehand (fritform) er en tilgang, hvor en pibe formes ikke efter en forudbestemt støbeform, men efter åretegningen i blokken af rodtræ (briar) og mesterens design i øjeblikket. Betegnelsen dækker mere en designtankegang end en enkelt form med faste mål: to freehand-piber fra samme værksted er ikke ens.

Tilgangen opstod i Danmark i midten af det 20. århundrede og udviklede sig i 1960'erne og 1970'erne til en stor modebølge på det amerikanske marked (USA). I dag regnes den for en af de grundlæggende traditioner inden for håndlavet pibefremstilling.

Kendetegn

De vigtigste elementer, der adskiller freehand-tilgangen fra de klassiske pibeformer i kataloget, er følgende:

• Plateaukant: Briarblokkens naturlige, skorpede overflade, kaldet "plateau", efterlades urørt ved skålens rand eller ved skaftets ende.
• Åreforløb: Korpus følger træets åreretning; der stræbes ikke efter symmetri, formen bestemmes af, hvad blokken tillader.
• Skaft i ét stykke: Lange skafter er ofte udskåret af samme blok som korpus.
• Blandet overflade: Glatte (smooth) og sandblæste eller rustikke overflader kan kombineres på samme pibe.