Luftgennemstrømning: Diskussionen om Pibens Røgkanal

Luftgennemstrømning betegner tværsnittet af den røgkanal, der løber fra kammerets bund til mundstykkets spids i en pibe, og hvordan dette tværsnit afspejler sig i oplevelsen af at ryge. Ordet er også navnet på en diskussion, der har kørt i miljøet siden slutningen af 1990'erne: hvor bred bør kanalen være, og bør brugeren senere ændre dette mål? Emnet regnes for den detalje i pibens anatomi, der forbindes mest direkte med rygeoplevelsen.

Kanalens Geometri

Røgen kommer ind i skaftet gennem hullet i bunden af kammeret, passerer overgangen mellem hul og tap (mortise-tenon), hvor skaft og mundstykke mødes, bevæger sig videre gennem kanalen inde i mundstykket og kommer ud gennem slidsen i mundstykkets spids. Hvis tværsnittet indsnævres, eller der opstår et skarpt hjørne et sted på denne vej, forstyrres gennemstrømningen. Målet har ikke været konstant gennem historien: i registreringer af lerpiber er skafthullet omkring 3,6 millimeter i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede, men falder til 1,6 millimeter i slutningen af det 18. århundrede. Arkæologer bruger denne indsnævring som et kriterium ved datering af lerpiber.