Charatan - Milano 2014: Periode- og Stempelklassificering

Charatan - Milano 2014 er et periodiseringsforsøg udarbejdet i Milano i sommeren 2014 for entusiaster, der forsøger at fastslå produktionsåret for Charatan-piber. At mærket aldrig har brugt årstalskoder, binder dateringen til indirekte spor; dette arbejde foreslår en ramme ved at sammenholde netop disse spor med ejerskabsskift.

Hvorfor Der Var Behov for et Periodeskema

Den sædvanlige nemme metode ved piberygedatering er årstalstilføjelsen på Dunhill-piber. Denne tilføjelse var oprindeligt tænkt til at spore et etårs garanti, og er med tiden blevet det mål, samlerne stoler mest på. Charatan gav livstidsgaranti på sine piber og følte derfor aldrig samme behov. Hertil kommer, at størstedelen af værkstedets arkiver er gået tabt, og at der aldrig har eksisteret en streng standard for stempling fra begyndelsen, hvorfor der kun er stempelformer, antallet af linjer i skaftpåskriften og gradenavne tilbage. Milano-sammenstillingen foreslår at læse disse tre brudstykker sammen med ejerskabsskiftene.

Tre Æraer

Skemaet deler først mærkets historie i tre store æraer. Den første er familieæraen: den strækker sig fra de år, hvor grundlæggeren Frederick Charatan åbnede værkstedet, til 1962. Mærket daterer traditionelt sin grundlæggelse til 1863; sammenstillingens forsvarede synspunkt er derimod, at værkstedet ikke kan være åbnet så tidligt, og at begyndelsen af 1870'erne er mere sandsynlig. Grundlaget for denne indvending er, at grundlæggeren på det tidspunkt endnu var barn. Begge datoer er tilnærmelser og bygger på ræsonnement snarere end dokumenter. Denne æra deles i to, da Frederick i 1910 overlod pladsen til sin søn Reuben.

Den anden æra begynder, da virksomheden overgik til mærkets amerikanske distributør Herman Lane. Ifølge overleveringen havde Lane siden midten af 1950'erne været mærkets eneste distributør i Amerika; derfor er 1962 ikke en skarp grænse. Det egentlige brud inden for denne æra er, at Ben Wade-værkstedet i Leeds lukkede, og maskinerne blev flyttet til London. Derefter voksede produktionen, en del af arbejdet blev overdraget til Willmer og det danske værksted Preben Holm; tilsvarende steg uoverensstemmelserne i stemplerne.

Den tredje æra åbnes med Dunhills overtagelse i 1976. I de første måneder fortsatte produktionen som før; ændringerne blev tydelige fra året efter. At London-værkstedet lukkede, og produktionen flyttede til Walthamstow, at mærket i 1988 blev solgt til James B. Russell, og produktionen flyttede til Frankrig, samt tilbagevenden til Dunhill i 2002, definerer denne æras underperioder.