Danish Design

Danish Design er et udtryk med to forskellige betydninger i pibeverdenen, hvilket ofte vildleder samlere. På den ene side er det et generelt stilnavn, der beskriver den designforståelse, der tog form i Danmark midt i det 20. århundrede; på den anden side er det en tekst, der er stemplet direkte på nogle pibers krop eller skaft, uden at den i sig selv angiver noget mærke.

En læser, der ikke kender denne dobbelthed, leder forgæves efter et producentnavn, når han ser stemplet.

Danish Design Som Stil

Danish Design i stilmæssig forstand bygger på den arbejdsmåde, der tog form omkring Sixten Ivarsson i 1950'erne. Ivarsson, der begyndte sin karriere med pibereparation i København, genfortolkede de traditionelle engelske former, især billiard-familien, med lettere linjer og skiftende vinkler. Det, der kendetegnede den nye tilgang, var, at kroppen ikke blev bygget efter en fast form, men efter årerne i det stykke træ, man havde ved hånden; symmetri ophørte med at være et krav, og proportionerne blev genberegnet for hvert stykke.

To veje var med til at føre denne forståelse ud over Danmarks grænser. Den første var værkstedsuddannelsen: mestre, der havde gået i lære hos Ivarsson såvel som hos Poul Rasmussen og W.Ø. Larsen, tog den formforståelse, de havde lært, med til deres egne værksteder. Den anden var fabriksproduktionen; ifølge kilderne opgav virksomheden, der hed Kyringe, dette navn i 1948 og begyndte at hedde Stanwell, og bragte disse håndtegnede former til mange lande gennem serieproduktion. Ved 1960'erne var eksporten af både fabriks- og værkstedsfremstillede danske piber vokset hurtigt, og denne vækst nærede oprettelsen af nye værksteder. Parallellen med de samme års internationalt beundrede danske møbler er ikke tilfældig: på begge områder var det den funktionelle enkelhed, der stod i forgrunden. Denne samlede arv kaldes i dag under ét for Den Danske Skole.