Mr. Andersen

Mr. Andersen er ikke et værksteds, men en butiks mærke. Denne etiket, der bærer et af de mest almindelige efternavne, man kan forestille sig i Danmark, blev lanceret af den Københavnske pibehandler Remo Sørensen, mens piberne selv er skåret af forskellige danske mestre, som Sørensen fik til at arbejde for sig.

Mærket regnes derfor for et typisk eksempel på den "butiksmærke"-tradition, der er udbredt omkring den danske skole. I denne ordning bestemmer butikken design og navn og bestiller selve udskæringsarbejdet hos eksterne værksteder; på den måde kan man samle forskellige håndelag under én og samme etiket. Det er i høj grad denne arbejdsform, der er årsag til, at Mr. Andersens identitet i dag er vanskelig at fastslå. Der findes ingen registrering af, hvornår mærket blev grundlagt; de kendte eksemplarer peger på anden halvdel af det 20. århundrede.

Hvis Hånd Står Bag

Hvem hånden bag etiketten tilhører, er et uafklaret spørgsmål blandt samlerkredse. Det navn, der oftest nævnes i registreringerne, er Jørgen Larsen, som arbejdede hos Larsen & Stigart; en del af de bevarede eksemplarer tilskrives ham med forbehold. Denne tilskrivning hviler dog ikke på et solidt grundlag: at der på samme tid inden for dansk pibemageri var to forskellige personer, som begge hed Jørgen Larsen, gør det uklart, hvilken Larsen der er tale om. I overleveringerne nævnes også andre danske producenter som Jarl og Chieftain; Finn Andersens navn nævnes kun som en mulighed. At registreringerne ikke stemmer overens, er almindeligt for butiksmærker, der arbejder efter bestilling: under samme etiket kan der findes forskellige hænder alt efter år og parti.

Navnesammenfaldet er endnu et lag i sagen. Søren Eric Andersen, der en overgang arbejdede i butikken Larsen & Stigart i København, har givet udtryk for, at han ikke var glad for mærkets navn; han har peget på den forvirring, der opstår, fordi både Andersen og Larsen hører til Danmarks mest udbredte efternavne. Det er denne lighed, der ligger bag, at etiketten fra tid til anden er blevet tilskrevet ham; der findes ikke noget dokument, der understøtter denne tilskrivning.