Italiensk Pibefremstillings To Skoler: Pesaro og Como

Italiensk pibefremstilling modnedes efter krigen ikke i ét enkelt center, men i to separate kerner adskilt af hundredvis af kilometer. Den ene er Pesaro ved Adriaterhavet, den anden er den lombardiske linje nord for Milano, der omfatter Como, Cantù, Cucciago og Varese. At løse slægtskaberne mellem mærkenavnene handler for det meste om at vide, hvilken af disse to kerner et givent mærke er knyttet til.

Pesaro: fra Mester til Mester

I Pesaro blev der i 1960'erne og 1970'erne grundlagt små værksteder, der kendte hinanden; regionens mærker opstod for størstedelens vedkommende hos folk, der havde løsrevet sig fra disse værksteder. Navnet i centrum af netværket er Giancarlo Guidi. Efter en tid som amatørpibemager grundlagde Guidi i 1972 værkstedet Mastro de Paja; da hans veje skiltes fra hans partner Giannino Spadoni i 1981, forlod han værkstedet og grundlagde året efter Ser Jacopo. Bruto Sordini, der var oplært hos Guidi, forlod også sammen med ham i 1981; i de følgende år ville han blive kendt under navnet Don Carlos. Giorgio Imperatori, der grundlagde Il Ceppo, kendte Guidi fra Pesaros tidligste år; mærkets produktion begynder i slutningen af 1970'erne. Senere opståede navne som Rinaldo og L'Anatra er også udløbere af det samme slægtskabsnetværk.

Regionens stil regnes for neoklassisk. Det er ikke formen, men proportionen, der fornys: etablerede engelske former som billiard eller bulldog forbliver genkendelige, men overgangene mellem hals og kammer, holdningen og volumenbalancen justeres. At tage hensyn til retningen af åretegningen (grain) i bruyæren under tilskæringen er også en vane, der tilskrives regionen.