Urup (Arne Urup)

Urup er en pibesignatur, der bærer navn efter den danske mester Arne Urup, og som næsten udelukkende bygger på meerskum. Det angives, at mesteren begyndte at arbejde med dette materiale i begyndelsen af 1970'erne med en blok, han fik i hænderne.

Selvom han arbejdede i de år, hvor frihåndsbriar gav landet sit navn, holdt han sig uden for de formsøgninger, der forbindes med Den Danske Skole; han valgte at begrænse sig til meerskum, rav og sølv og videreføre Centraleuropas gamle udskæringsteknikker. Maskinandelen i værkstedet er lille, det meste af arbejdet foregår i hånden.

Ravmundstykker

I Urups piber er mundstykket for det meste af ægte rav. Det angives, at råmaterialet er baltisk rav, og at det skaffes fra Litauen. Mesterens valg af den uklare type kaldet "mælkerav" frem for gennemsigtigt rav har en praktisk begrundelse: denne type findes i store, solide stykker, og den viser i modsætning til det gennemsigtige rav ikke røgkanalen, der ellers efter et stykke tid bliver synlig indefra.

Det, der gør rav vanskeligt, er dets skørhed. Røgkanalen kan ikke bores igennem fra den ene ende til den anden i ét stræk; når boret nærmer sig udgangen, er der ikke tilstrækkelig krop tilbage til at holde stykket oppe, og ravet revner. Derfor bores kanalen fra begge ender, i skridt på nogle få millimeter, så de mødes i midten; det angives, at mesteren bruger en cykelstiv med fladt slebet spids til dette arbejde. I kanalens ende mod skaftet skæres et gevind, hvori der monteres en teflonindsats, der passer ned i skaftets hulrum. At et enkelt mundstykke kræver flere timers håndarbejde, skyldes netop disse detaljer. Vedligeholdelsen er derimod enkel: rav tåler ikke kemiske rengøringsmidler, vand og sæbe er tilstrækkeligt.