Mundstykkematerialer

Mundstykkematerialer omfatter de stoffer, der bruges til at fremstille mundstykket (stem) — den del af piben, der rører læben og fører røgen fra kabinettet til munden. I nutidens piber dominerer to hovedmaterialer: det hærdede gummi ebonit (vulkanit) og akryl (Lucite). Tidligere var rav, horn, elfenben og tidlige plastmaterialer udbredte. Materialevalget bestemmer ikke kun udseendet, men også komforten mod tænderne, vedligeholdelsesbehovet og holdbarheden.

Ebonit (Vulkanit)

Ebonit er resultatet af den vulkaniseringsproces, som Charles Goodyear opdagede i 1839: en høj andel svovl tilsættes gummi, og blandingen hærdes ved langvarig opvarmning. Et af Goodyears tidlige patenter nævner udtrykkeligt pibemundstykket blandt de egnede anvendelsesområder. Materialets tre navne er synonyme: "ebonit" kommer af ligheden med ibenholttræ, "vulkanit" af varmebehandlingen, mens det engelske "hard rubber" refererer til betydningen hårdt gummi.

Ebonit føles blødt mod tænderne og fjedrer let, når man bider i det; derfor foretrækkes det af rygere, der holder piben mellem tænderne (clenchere). Dets største svaghed er oxidering: det indeholdte svovl reagerer med lys, ilt og spyt og vandrer til overfladen. Det blanke sorte mundstykke skifter med tiden til en grønliggrå-brun tone og giver en bitter, kemisk smag. For at forsinke oxideringen anbefales det at opbevare mundstykket væk fra lys og påføre beskyttende olie; se opslaget om rengøring og vedligeholdelse af piber for flere detaljer.