ISPEInternational Pipe Encyclopedia

Guide

Uklarhederne i Briarens Tilvænningsproces

Der findes ikke én forklaring på, hvorfor en ny briarpibe med tiden ryger bedre. Denne artikel samler synspunkter, der diskuterer kultilagets rolle, harpikser tilbage i træet, modningsgraden og selve råmaterialet.

Uklarhederne i briarens tilvænningsproces er den debat, der er opstået, fordi ingen af de enkeltstående forklaringer på, hvorfor en ny pibe begynder at ryge sødere og blødere efter de første stopninger, anses for tilstrækkelig i sig selv. Den udbredte forklaring lægger hele sagen over på det kullag, der opbygges i kammeret; den indvending, der rejses mod dette, hævder, at laget kun er én af flere faktorer, og at også råmaterialet og modningen spiller en rolle.

Indvendingen blev bredt diskuteret i miljøet, efter at den amerikanske pibeforfatter Fred Hanna skrev en artikel i The Pipe Collector, bulletinen fra North American Society of Pipe Collectors. Hanna er forfatter til bogen The Perfect Smoke og modtog titlen Doctor of Pipes i 2010.

Råmaterialets Rolle

Udgangspunktet for debatten er, at piber lavet med samme omhu kan ryge markant forskelligt fra hinanden. Det er anerkendt, at årernes skønhed ikke forklarer denne forskel; det er kendt, at en uanselig klump kan give en sød pibe, mens en klump med perfekte årer kan give en smagløs pibe. Hanna hævder, med henvisning til en samtale med den tyske pibemester Rainer Barbi (d. 2011), at det afgørende ikke er det land, klumpen kommer fra, men den jord og det mikroklima, hvor lyngbusken voksede; ifølge dette synspunkt er en skelnen mellem Grækenland, Korsika eller Italien i sig selv ikke en indikator for smagen. Påstanden er ikke blevet testet uafhængigt, men bygger på forfatterens egen iagttagelse.

Hvor Slutter Modningen

Resten af Artiklen Findes i Appen

Hele ISPE åbnes med din IPC-konto.

Åbn i appen

Relaterede Artikler

Sidst opdateret:

Kilde: Pipedia, bearbejdet under licensen CC BY-SA.