Begyndervejledning

De hyppigste fejl, nybegyndere inden for pibe begår, og den praktiske løsning på hver især. De vigtigste faldgruber, fra hurtig rygning til fugtig tobak, fra forkert stopning til forsømt vedligeholdelse.

Vejledning til, hvordan nybegyndere kan vælge deres første pibe ved at vurdere grundlæggende kriterier som kammermateriale, hovedform, kammerstørrelse, filter og valget mellem ny og brugt (estate).

Beskriver oprindelsen af udtrykket 'estate pipe', der bruges i handlen med brugte piber, hvilke piber det dækker, og den fortsatte diskussion om benævnelsens rigtighed.

En trin-for-trin grundvejledning til korrekt stopning, tænding og nydelig rygning af din første pibe. Almindelige begynderfejl og praktiske løsninger.

En vedligeholdelsesguide, der beskriver funktionen af det beskyttende kulslag (cake), der dannes ved rygning i briar-pibehoveder, dets ideelle tykkelse, og hvordan det udtyndes med en rival.

Vejledning, der sammenligner de teknikker, der bruges til at fylde pibehovedet, med hovedvægt på trelagsmetoden, Frank-metoden, luftlomme- og tyngdekraftsmetoden.

Natur-finish betyder, at briarpiben ikke farves, men kun slibes og poleres. Denne artikel beskriver, hvordan overfladen forberedes, hvordan den lyse honningfarve mørkner med tiden, hvilken funktion farven har, og hvorfor kitfyldninger bliver synlige på den naturlige overflade.

Måder at bevare pibetobakkens friskhed på, både dagligt og på mellemlang sigt: valg af den rette beholder, fugt- og temperaturforhold, genoplivning af udtørret tobak og beskyttelse mod skimmel.

Det japanske ordforråd for kiseru og det omgivende rygeudstyr: pibens dele, typer af etuier og punge, tabako-bons dele og navnene på det udstyr, der hænges i bæltet.

I Tyrkiet er piber og pibetobak underlagt den ramme, der optrækkes af lov nr. 4733, som regulerer markedet, og lov nr. 4207, som begrænser forbruget. Denne artikel opsummerer i hovedtræk grundlæggende regler som forbud i lukkede rum, aldersgrænse og reklameforbud.

Sammenfatter på en neutral måde forholdet mellem piberygning og sundhed i lyset af videnskabelig forskning og folkesundhedsmyndighedernes data. Behandler kræft-, KOL- og hjerte-kar-risici samt nikotinafhængighed.

Behandler to produktgrupper fra England, der har form som piber, men ikke er designet til at ryges — glaspiber og de reliefdekorerede stentøjspiber kendt som Pratt Ware — samt deres fremstillingsmetoder og museumseksemplarer.

En guide til de tre niveauer af pibens rensning – hurtig rensning efter rygning, regelmæssig rensning og dybderensning – den klassiske salt-og-sprit-metode samt forskellene i vedligeholdelse afhængigt af materiale.

Guide om årsagen til og fjernelsen af oxidation i vulkanitmundstykker, justering af en løs eller stram tenon, og den særlige pleje af merskumpiben.

Forklarer begrundelserne for at bruge flere piber på skift og lade hver pibe hvile mellem røgningerne, de forskellige holdninger til varigheden og undtagelserne.

Indledende artikel om, hvordan pibe- og tobaksordforrådet er opbygget: termfamilier, oprindelsen til formnavne og hyppigt misforståede begreber.

Den fremgangsmåde, der følges for at gøre en brugt pibe rygeklar: desinfektion, oprømning af kammeret, åbning af luftvejen og fjernelse af oxidering på mundstykket.

Når en pibe bærer smagen og duften fra forrige tobak videre til de næste ryg-oplevelser, kaldes det spøgelsesaroma (ghosting). Denne guide beskriver årsagerne, forskellene mellem materialer og metoder til at fjerne det.

Vanen med at lade en tændt pibe hvile efter nogle få bafs og først afslutte den samme blanding timer senere; i miljøet kendt under forkortelsen DGT.

At vænne en ny pibe til betyder at opbygge det beskyttende kullag i kammeret på en kontrolleret måde. Denne guide gennemgår diskussionen om trinvis påfyldning, forkullede kamre og forskellene alt efter materiale.

En guide til den ideelle fugtighed for pibetobak, hvordan tørring før rygning udføres, og metoder til at redde alt for udtørret tobak.

En guide, der forklarer de termiske og kemiske årsager til tongebid, som giver brænding og irritation på tungen under piberygning, samt forebyggelsesteknikker og blandingsvalgets betydning.

En samling af fejl, der ofte gentages i danske kilder og i pibefællesskabet: materialets navn, sundhedsmæssige misforståelser, forventninger til filtre og forestillinger om tobakkens indhold.

Der findes ikke én forklaring på, hvorfor en ny briarpibe med tiden ryger bedre. Denne artikel samler synspunkter, der diskuterer kultilagets rolle, harpikser tilbage i træet, modningsgraden og selve råmaterialet.

Meerskumspiber kræver en anden vedligeholdelsesrutine end briar: der ønskes ikke et kullag, vokslaget skal bevares, og misfarvningen håndteres med tålmodighed.