Dunhill's Blends: Sortimentskatalog og Emballagehistorie

Dunhill's Blends er fællesbetegnelsen for de navngivne blandinger, der kom fra den tobaksforretning, som Alfred Dunhill åbnede på Duke Street i London i 1907. Hvordan kataloget voksede og skrumpede år for år, behandles i Dunhill Pibetobakker: 1907-1990, mens de enkelte blandingers karakter og deres nutidige modstykker er emnet for artiklen Dunhill Tobaksblandinger.

Her ses på den mindre omtalte side af kataloget: hvilke former tobakken blev pakket i, hvordan en opskrift blev skrevet i bogen, og hvad der ændrede sig, da blandingsarbejdet flyttede til et andet anlæg.

Tobak Solgt i Styk

Kataloges første spring på emballagesiden er ældre end selv de navngivne blandinger. "Self-Filling Tobacco Cartridges", introduceret i 1910, var presset tobak i form af cylindre svøbt i papir; rygeren vejede og fyldte ikke, men lagde den færdige cylinder direkte i kammeret. Derfor blev produktet solgt i styk, ikke efter vægt. Der blev taget patent på systemet i 1910; omfanget blev udvidet i 1918 og 1920. Systemets svaghed viste sig med tiden: at cylinderen kunne sidde korrekt, afhang af, at kammerets indre diameter blev bevaret, altså af, at piben blev jævnligt rebored. Patronerne forblev på kataloget frem til Anden Verdenskrig; ifølge optegnelserne var Prince of Wales Edward og hans bror George VI blandt dem, der foretrak denne form.

Den anden nyskabelse var et produkt af feltforhold. Fra 1915 blev blandingerne også tilbudt i form af pressede kvartpundsblokke svøbt i blyfolie; blokkens ydre emballage var af stof og kunne bruges som pung, efterhånden som tobakken blev brugt af. Denne "feltpakning" forblev uændret i sin form på listen frem til 1960'erne. I de samme år blev soldaterne tilbudt midlertidige blandinger ved navn Campaign Plug og Campaign Mixture samt en enkel Campaign Pipe beregnet til masseindkøb.