Gasparini

Gasparini er et lille pibeværksted, der producerer i landsbyen Luvinate i provinsen Varese i Norditalien. Mærket regnes for et typisk eksempel på den mellemgeneration inden for italiensk pibemageri, der er dannet af familievirksomheder frem for store fabrikker: et begrænset antal faste modeller, naturligt tørrede emner og en produktion baseret på håndarbejde.

Grundlæggelsesdatoen er omstridt; Pipedias artikel skriver, at Mario Gasparini og hans hustru Ida begyndte arbejdet i 1938, mens producentens egen præsentation og de sekundære kilder, der bygger på den, angiver 1948. Da der ligger krigsår mellem de to datoer, er det uklart, hvilken der udgør den faktiske produktionsstart.

Materiale og Produktionsorden

Værkstedets hovedmateriale er italiensk briar; hertil tilføjes en mindre mængde emner med græsk oprindelse. Det princip, Gasparini selv fremhæver i sin fortælling, er at tørre emnet naturligt frem for med varme eller andre accelererende metoder. I praksis betyder dette, at blokkene opbevares på lager i månedsvis, og i de øverste kvalitetsgrupper strækker denne periode sig til flere år; værkstedet mener, at hurtig tørring ødelægger træets fiberstruktur. Når blokkene er tørret, udskæres de efter årens retning, når formgivningen begynder.

Produktionen er delt i to separate grene. På den ene side findes serielinjen, hvor processerne til skål, skaft og boring delvist udføres maskinelt, og som derefter inddeles i grupper efter kvalitet og overfladebehandling. På den anden side findes grupperne "Fatta a Mano" (håndlavet) og "da Collezione" (samlerobjekt), der formes fra start til slut i hånden ud fra udvalgte emner; de enkeltstående arbejder, der forberedes til samlere, kommer også fra denne gren. Den praksis, der adskiller værkstedet fra dets ligemænd, er at en skål udskåret af massivt merskum indsættes i den færdige briar-krop.