Dagens Pibetobaksmarked

Dagens pibetobaksmarked tegner et billede, der sammenlignet med midten af det tyvende århundrede er både langt mere mangfoldigt og langt mere skrøbeligt. En ryger kan hjemmefra få adgang til en blanding fra den anden side af kloden; til gengæld samles produktionen bag den blanding i et stadig faldende antal fabrikker. Historien om de sidste tredive år inden for pibetobak er i vid udstrækning en kamp mellem disse to tendenser.

Udvidelsen af Adgangen

De online diskussionsgrupper og postordresider, der bredte sig i anden halvdel af 1990'erne, banede vejen for, at blandinger, som indtil da kun var kendt i deres eget land, kunne krydse landegrænser. Efterhånden som adgangen udvidedes, blev det, der var skrevet om de enkelte blandinger, også til fælles viden i miljøet. På den anden side er blenderi i lille målestok ikke denne periodes opfindelse: i Kendal i det nordvestlige England fortsatte værksteder som Samuel Gawith, med over to hundrede års historie, uafbrudt en snæver produktionstradition. En vurdering fra midten af 2000'erne, offentliggjort på Pipedia og signeret af Jon Tillman, betragter perioden som en genopblomstring for blenderiet; ikke desto mindre viste de følgende år, at markedet ikke udviklede sig i én retning.