Pibetobaksblade

Et essay signeret G.L. Pease, der sammenligner to typer Latakia med oprindelse i Syrien og Cypern, og som er blevet en klassiker i pibemiljøet, samt de fakta, essayet bygger på.

En familie af pibetobak, hvor der tilsættes ikke-tobaksmæssige smage og dufte som vanilje, kirsebær og karamel til tobakken. Anses for at udgøre den største del af det globale salg af pibetobak.

Grænsen mellem den og den engelske blanding diskuteres stadig i pibeverdenen.

Lufttørret tobakssort af amerikansk oprindelse med lavt sukkerindhold og højt nikotinindhold. Med sin evne til at holde på aromaer regnes den som grundbladet i aromatiske blandinger og den amerikanske pibetradition.

Ikke en tobakssort, men en forarbejdningsmetode baseret på damp, tryk og fermentering. Forvandler Virginia- eller Burley-blade til en blød, sød og mørkfarvet blandingsbestanddel.

Hvordan de små papkort, der blev lagt i cigaretpakker som forstærkning, blev til samlerobjekter, og hvilken plads pibetematiske serier har inden for disse sæt.

Fællesbetegnelse for de klassiske Burley-baserede pibetobakker, der i USA er blevet synonyme med apoteks- og supermarkedshylder. Prince Albert, Carter Hall, Half and Half og Captain Black er familiens mest kendte eksempler.

Det nuværende billede af pibetobaksmarkedet mellem den adgang, internettet har åbnet, blenderier der lukker, og strammere regulering.

Mørk amerikansk tobakssort med en røget og krydret karakter, tørret i lukkede lader med røg fra eg og hickory. Bruges som en bestanddel, der tilfører pibeblandinger styrke og røgtone.

Det londonske firma Alfred Dunhills forbindelse til den cubanske cigar går tilbage til begyndelsen af det tyvende århundrede. Selve den cigarserie, der bar firmaets eget navn, kom først frem i midten af 1980'erne og blev nedlagt, inden der var gået ti år.

Ben Rapaports essay fra februar 2023 undersøger, hvem der tildeles betegnelsen 'ekspert' inden for pibe- og tobaksområdet, og efter hvilken målestok. Den stiller de navnløse eksperter i reklamesproget over for de få navne, miljøet selv nævner.

En klassisk familie af blandinger sammensat af Latakia, orientalske tobakker og Virginia, uden tilsat aroma. Med sin røgede og dybe karakter er den en af pibeverdenens mest traditionsrige kategorier.

Hvordan pibe- og tobakslitteraturen, der midt i det tyvende århundrede havde en fast plads i de store forlags kataloger, i de sidste halvtreds år er blevet til bøger, forfatteren selv bekoster udgivelsen af, og hvad dette betyder for læseren og forskeren.

Arkiver, privatsamlinger og digitale dokumentbiblioteker, der dokumenterer tobaks- og pibeindustriens fortid i USA og Storbritannien; hvad de giver forskeren, og hvor de kommer til kort.

S. Paul Jungs fortegnelse fra 1991 over amerikanske pibeproducenter og -forhandlere, baseret på by- og handelsvejvisere i Kongrebiblioteket. Dækker cirka perioden 1860-1930.

Et samlet overblik over pibeblandinger, hvor det orientalske (Oriental) blad er afgørende: De to hovedgrene med og uden Latakia, deres kendte eksempler og det tomrum, ophørte navne har efterladt.

En oversigt over de klassiske blandinger, hvor Virginia-bladet spiller hovedrollen: fra rene Virginia-tobakker til grene beriget med Kentucky, Perique og orientalsk tobak.

Hvordan pibe- og tobakslitteratur, der har været udsolgt i hundrede år, er kommet tilbage i cirkulation gennem print-on-demand-metoden; på hvilke punkter disse genoptryk kan stoles på, og på hvilke der bør udvises forsigtighed.

Cirkulationen af bøger om pibe og tobak mellem sprogene: næsten hundrede års oversættelsestrafik, flersprogede klassikere, tosprogede museums- og værkstedsbøger, og trafikkens ulige retning.

Ægæerregionens småbladede, soltørrede orientalske tobak. Med sit høje sukkerindhold og lave nikotinindhold regnes den som en blødgørende og sødende krydderitobak i blandinger.

Den engelske romanforfatter, dramatiker og essayist J. B. Priestley (1894-1984) gjorde piben til en del af sin offentlige identitet og var en af de sjældne forfattere, der skrev om tobak. Mere end halvfjerds af hans piber opbevares i hans arkiv i Bradford.

En artikel, der behandler, hvordan pibens paknings- og rygeteknikker er blevet til en fælles ordbog, hvem de navngivne metoder tilskrives, og hvilken indflydelse konkurrencerygning har haft på denne viden.

Praksissen med at lade pibetobak modnes i lufttætte beholdere i årevis for at fremme smagens udvikling. Giver især tydelige resultater i Virginia-tunge blandinger.

En traditionel for pibetobak fra byen Kendal i det nordvestlige England, der i to århundreder er blevet toparomatiseret med blomstrede og sæbeagtige essenser.

Orientalsk tobak, der først soltørres og derefter røges med røg fra aromatisk træ og buske. Med sine toner af røg, læder og krydderi er den den engelske blandings signaturingrediens.

Traditionen for presset tobak, i dag kendt som navy flake, opstod af søfolks vane med at presse tobak sammen med reb og vægt og fugte den med rom eller melasse.

Fællesbetegnelse for tobakssorter med små blade, der soltørres og har høj aroma. Regnes som den grundlæggende krydretobak i engelske og Balkan-pibeblandinger.

En sjælden tobak fra St. James-området i Louisiana, der fermenteres under tryk i sin egen saft i egetræsfade. Med sin peberagtige og tørt frugtagtige karakter regnes den for blandingernes 'peber'.

Historien om Peter Stokkebye, tredjegenerationsrepræsentant for en dansk tobaksfamilie grundlagt i Odense i 1882. Artiklen behandler også den kendte blenders mislykkede forsøg i begyndelsen af 1980'erne med den tobaksfrie cigaret 'Free', kendt for sine pibeblandinger og shag-skårne tobakker.

Victoriatidens fagbøger om pibetobaksopskrifter, tidens forfalskningsproblem og de første officielle tilsynsregler, det affødte.

Pibekammerets diameter og dybde bestemmer mængden af tobak i en påfyldning, rygetidens længde og kammerets tendens til at varme op. Denne artikel behandler målets arkæologiske oprindelse, definitioner og hvorfor det ikke kan bindes til en standard.

Pibrelaterede optegnelser bevaret i fagtidsskrifter, konsulatrapporter og industrileksika fra midten af 1800-tallet til første kvartal af 1900-tallet; en gennemgang af, hvilke oplysninger i dette materiale der er pålidelige, og hvilke der bør læses med forbehold.

Pibesamlingens vej fra hobby til ekspertise: kriteriet der skiller en samling fra en dynge, historiens store samlere, og hvorfor denne beskæftigelse stadig ikke har fået et fast navn.

Disse to egenskaber er ikke vilkårlige. For fint skåret blad pakker sig sammen i kammeret og indsnævrer luftstrømmen; blad, der har mistet sin fugt, brænder derimod hurtigt op og er brugt op, før det når at afgive sin smag.

Pressede tobakker er fællesbetegnelsen for de former, der opstår, når bladene holdes under tryk og formes i lang tid. Flake (skive), plug (klump), navy cut, rope (reb) og coin hører til denne familie; en detaljeret gennemgang af formerne findes i artiklen om tobaksskæringer.

Forløbet af den trykketradition, der fremstiller piberygeren som en latterlig, forsømt og overdrevet figur — fra flamske krosscener til den britiske karikaturs guldalder og 1800-tallets litografi.

Et lille amerikansk værksted, som Eric Weaver alene driver i byen Washburn i Wisconsin, og som leverer et par dusin piber om året.

Fred J. Hannas artikel, der sammenligner smagning af pibetobak med vinsmagningens metode; en samling af de variabler, der bestemmer smagen, under overskrifterne tobak, pibe og ryger.

Sot weed var et nedsættende navn hæftet på tobaksplanten; little ladell var en beskrivelse af redskabets form, før ordet 'pibe' slog igennem. Begge findes kun tilbage i tekster fra 1500-1700-tallet.

En proces i to trin, der giver pibetobak smag og duft: casing, der trænger dybt ind i bladet, og topping, det afsluttende aromalag, der påføres overfladen lige før pakning.

Multifunktionelle spadserestokke, der skjuler pibe, tobak, snus eller tændstikker i skaftet eller håndtaget. Et glemt accessoire fra 1800-tallets Europa, i dag et samlerobjekt.

New Yorks juveler- og sølvhus Tiffany & Company solgte i mange år under betegnelsen 'fancy goods' cigaretui, lighter, ravmundstykker og et lille antal piber. Registreringsdokumenter og samlingskataloger gør det muligt at følge denne lille afdelings spor.

Amerikansk uddannelsesinstitution grundlagt i 1996 af Jorge Armenteros, der tilbyder onlineundervisning og certificering i tobaksdetailhandel og produktkendskab.

Historien om en familie af tilbehør, der spænder fra hornæsker båret i lommen til Delft-krukker på tobakshandlerens hylde, fra Bøhmens figurative kar til seriefremstillede lommebøsser. I dag genstande, der har mistet deres funktion og er overgået til samlerområdet.

Under kureringen nedbrydes bladets klorofyl, en del af stivelsen omdannes til sukker, og farven skifter fra grøn til gul, brun eller næsten sort.

Skæringer der beskriver tobakkens salgsformer — ribbon, flake, plug og rope — påvirker næsten alle sider af røgeoplevelsen, fra afbrændingshastighed til smagsintensitet.

Under bunden af nogle gamle Dunhill-tobaksdåser står der "Hergestellt in Deutschland". Disse dåser er ikke forfalskninger, men tyske udgaver, som Hamburg-firmaet Joh. Wilh. von Eicken fremstillede på licens.

Den mest udbredt dyrkede sort af pibetobak i verden. Med et højt naturligt sukkerindhold giver den søde, urteagtige og citrusagtige smage; den udgør rygraden i de fleste blandinger.

En klassisk familie af blandinger, hvor Virginia-tobak krydres med en lille mængde Perique fra Louisiana; kendt for sin søde-syrlige balance og modningsevne.

Problemet, det forsøger at løse, er velkendt: listen over glas i kælderen, en samlings måledata eller hundredvis af røgnotater kan blive utilgængelige, når det anvendte program opgives, eller support ophører.

Et orientalsk blad opkaldt efter byen Yenice i det osmanniske Rumelien, dyrket i Xanthi-bassinet. Blev berømt gennem blandinger som Balkan Sobranie og findes i dag ikke som en separat kommerciel klasse.