Pibetobak

Disse to egenskaber er ikke vilkårlige. For fint skåret blad pakker sig sammen i kammeret og indsnævrer luftstrømmen; blad, der har mistet sin fugt, brænder derimod hurtigt op og er brugt op, før det når at afgive sin smag. Næsten alle kommercielle produkter består ikke af én enkelt bladtype, men af flere typer kombineret i bestemte forhold; denne sammensætning kaldes en blanding.

Bladene, Der Udgør Blandingen

Bag hundredvis af blandinger står et begrænset antal grundlæggende blade. Virginia forarbejdes ved rørkuring (flue-cured), har et højt naturligt sukkerindhold og udgør rygraden i de fleste blandinger. Burley lufttørres; dens sukkerindhold er lavt, og den brænder langsomt. I USA foregår omkring halvfjerds procent af Burley-produktionen i Kentucky og tyve procent i Tennessee; uden for landet nævnes Brasilien, Malawi og Argentina som de vigtigste producenter.

Latakia har fået sit navn efter den syriske havneby Lattakia. Det tørres først i solen og udsættes derefter for røg fra aromatisk træ; i cypriotisk produktion anvendes arter som mastikstræ, myrte og aleppofyr. Den resulterende røgede karakter regnes for for kraftig til at kunne ryges alene, så Latakia indgår i blandinger i krydringsmængder. Produktionens tyngdepunkt er med tiden forskudt fra Syrien til Cypern. De østlige middelhavstobakker, de såkaldte orientalske tobakker, tilføjer blandingen noter af tørt hø og krydderier.

Cavendish står for sig i denne liste, fordi det ikke er en sort, men en metode: bladet presses til en kage, gæres med varme fra ild eller damp og skæres derefter i skiver. Metoden anvendes mest på Virginia og Burley. Navnet menes at stamme fra den engelske 1500-tals søfarer Sir Thomas Cavendish.