Estate-pibe-begrebet: Termens Betydning og Den Omdiskuterede Brug

Estate-pibe (engelsk estate pipe) er handelssprogets betegnelse for en pibe, der tidligere har haft en ejer og for det meste sættes til salg igen, efter den er blevet rengjort og sat i stand. På engelsk betyder ordet estate ejendom og formue, og i snæver forstand også et bo efter en afdød person; udtrykket bar denne konnotation med sig, da det kom ind i pibesproget.

I dag er det derimod udvidet til at dække næsten enhver brugt pibe, og denne udvidelse er kilden til en navngivningsdiskussion, der stadig pågår i miljøet.

Termens Omfang

I den almindelige brug er der kun ét kriterium: at piben tidligere har tilhørt nogen. Hvorvidt den er blevet røget eller ej, er ikke afgørende; en pibe, der har stået i årevis i en samlers vitrine uden nogensinde at være blevet tændt, falder også ind under denne betegnelse, mens en ny pibe, der aldrig har forladt sin æske og endnu ikke har haft en ejer, ikke gør. At kriteriet er ejerskab, adskiller termen fra de alderbaserede betegnelser "vintage" og "antik". Piber, der år efter en lukket tobakshandlers lager er dukket op, og som aldrig har været solgt siden fremstillingen, kaldes derfor under en separat overskrift "new old stock". I praksis bruges udtrykkene "used", "pre-smoked" og "pre-owned" i flæng; forskellen er oftest en stilforskel snarere end en kriterieforskel. Omfanget af istandsættelsen varierer fra sælger til sælger: nogle nøjes med rengøring, andre udskifter mundstykket (stemmen) og bearbejder overfladen fra bunden.