Pibefremstilling i Sverige

Pibefremstilling i Sverige er en produktionstradition, der har levet i skyggen af nabolandet Danmark, men som er fåtallig og teknisk yderst ambitiøs. Landets fabriksperiode blev kortvarig, og det var det omdømme, som nogle få enkeltarbejdende mestre skabte i slutningen af det tyvende århundrede, der for alvor gjorde navnet kendt.

Fabriksperioden

Sveriges første briarpibefabrik blev grundlagt i 1931 i Lerum nær Göteborg. Virksomheden, der kaldes Svenska Rökpipfabriken (forkortet SRF), var på familien Eliasons hænder; som grundlægger nævnes i nogle registre far og søn, Hjalmar og Gösta Eliason, sammen, i andre kun Gösta. Gösta, der styrede produktionen, havde lært håndværket under et etårigt praktikophold på en fabrik i Schweiz; ifølge kilderne var han kun nitten år, da han overtog ledelsen. Fabrikken hentede sin briar-klods først fra Algeriet og Korsika, i de følgende år i vid udstrækning fra Spanien. Da forsyningen af briar blev vanskelig under Anden Verdenskrig, greb man til pæretræ. Produktionen ophørte i 1979, da Gösta gik på pension; nogle kilder siger, at virksomheden skiftede ejer det år og holdt sig oven vande i nogle år endnu.

Landets største pibeanlæg er Skandinaviska Pipfabriken (SKAPI), grundlagt i 1936 i Uddevalla. Produktionen, som Max D. Schwab — der kom fra en familie, der havde lavet piber i to generationer i Köln, og som forlod 1930'ernes Tyskland for at slå sig ned i Sverige — startede i et beskedent kælderværksted, voksede hurtigt; den nye fabriksbygning stod færdig i 1946. Anlægget indstillede driften i slutningen af 1960'erne. Om Skånska Pipfabriken, forbundet med Hyllstofta i Skåne-regionen, findes der derimod kun sparsom pålidelig information; det fremgår, at den blev grundlagt før krigen og ikke kunne vende tilbage til produktion efter krigsårene.