Piben i Kunst og Litteratur

Piben i kunst og litteratur er i fire århundreder blevet afbildet og fortalt om ikke blot som en genstand, men som en bærer af betydning. I malerens eller forfatterens hånd er piben nogle gange en påmindelse om livets korthed, nogle gange den tænkende mands rekvisit, og nogle gange en signatur, der introducerer en karakter i én streg.

I Maleriet: en Advarsel fra Røgen

Efter tobakkens udbredelse i Europa mangedobledes skikkelser med pibe hurtigt i det 17. århundredes hollandske og flamske maleri. Adriaen Brouwer og Adriaen van Ostade, der voksede op i Frans Hals' kreds, regnes blandt de navne, der bragte almindelige pibe-rygende mennesker i værtshus- og landsbyscener ind i billedets centrum. Mange af disse malerier registrerer ikke blot dagliglivet; de bærer også en henvisning til datidens moralopfattelse om overdreven nydelse. Den hurtigt opløsende røg læses i vanitas-traditionen som det visuelle modstykke til livets forgængelighed.

1. århundrede skiftede vægten. Vincent van Goghs selvportræt med forbundet øre og pibe, malet i Arles i januar 1889, viser, at piben nu snarere var et tegn på en indadvendt sindstilstand end en morallektie. Af de to selvportrætter med forbinding, han malede i ugerne efter at have skadet sit øre, befinder det med pipen sig i en privat samling og udstilles kun sjældent; den anden version af de forbundne selvportrætter findes på Courtauld Gallery i London. Paul Cézannes serie Kortspillerne, som han arbejdede på mellem 1890 og 1895, opbygger den samme stille opmærksomhed. På de to første af de fem færdige lærreder står en mand med pipe ved siden af dem, der sidder ved bordet; det studie af denne figur, som maleren lavede, Mand med pibe, nævnes sammen med serien.

Emnets mest kendte billede er dog René Magrittes værk La trahison des images fra 1929. Under en omhyggeligt tegnet pibe står der "Ceci n'est pas une pipe" (Dette er ikke en pipe); for genstanden på lærredet kan ikke ryges, den er kun en gengivelse. Værket, der befinder sig i Los Angeles County Museum of Arts samling, er blevet et af moderne kunsts mest citerede billeder, fordi det diskuterer forholdet mellem ord og billede.