Calabash-pibe

Calabash-piben er en topartet pibe bestående af en buet krop lavet af tørret flaskegræskar og et aftageligt merskumshoved, der sidder på den brede ende af kroppen. Tobakken brænder udelukkende i hovedet; da røgen udvider sig og køler af i det store hulrum under hovedet, er calabash kendt som en af de pibetyper, der giver det køligste og tørreste træk.

Med tiden er ordet også kommet til at betegne en silhuet uafhængigt af materialet; derfor omtales calabash både under pibehovedmaterialer og under klassiske pibeformer.

Oprindelse og Historie

Græskarret er en af Afrikas ældste kulturplanter. Da europæiske handlende bragte tobak til Sydafrika, begyndte Khoikhoi-folket at lave piber af græskar og bestrøg indersiden med ler for at forhindre skallen i at brænde. Den form, vi kender i dag, opstod under Anden Boerkrig (1899-1902): I disse år, hvor krigen forstyrrede søhandelen og gjorde lyngrod (briar) knap, blev der føjet et merskumshoved og et mundstykke til græskarkroppen. Denne sammensætning tilskrives normalt en forhandler ved navn H.L. Blatter. Det berettes, at britiske officerer og soldater bragte calabash-piber med til Storbritannien, da krigen sluttede; den kommercielle eksport til England begyndte omkring 1903. Det siges også, at calabash i perioden 1906-1910, da merskumsforsyningen faldt, blev fremhævet som et alternativ til merskum på det amerikanske marked.

Calabashens karakteristiske krumning gives ikke på fabrikken, men på marken: Det voksende græskar bindes fast med pløkke og tvinges til at bøje; når det er modent, høstes det, tømmes, renses og tørres.