Usædvanlige Piber: Historien om Design med Dobbelt Kammer

Usædvanlige piber er eksempler, der bryder med den klassiske opbygning baseret på kammer-skaft-mundstykke-treenigheden, og hvis form eller materiale går ud over det sædvanlige. I hver periode findes der nogle få: nogle gør krav på ingeniørmæssig nyskabelse, andre er udelukkende lavet til at stå i en montre. Denne artikel følger den mest gentagne idé i denne brede kategori, nemlig det dobbelte kammer.

Problemet, Som Porcelænet Måtte Løse

I Europa opstod den første udbredte udgave af idéen om det dobbelte kammer med porcelænspiben. Porcelænskammeret, som man begyndte at fremstille i Tyskland i midten af 1700-tallet, forblev længe populært i Frankrig, Tyskland og Østrig-Ungarn; men porcelæn er ikke-porøst og optager ikke den fugt, der frigives under forbrændingen. Datidens forfattere kritiserede derfor porcelænspiben hårdt. Producenternes løsning var et opsamlingskammer, kaldet abguss på tysk, placeret under den krop, der bar kammeret: tobakken brændte i skålen ovenpå, mens den kondenserede væske samlede sig i rummet nedenunder. Denne opbygning, som blev sat sammen af separat fremstillede dele, der blev skruet sammen, kaldes Gesteckpfeife og er den første udbredte form, der i Europa regnes for "dobbeltkammer". Til gengæld beskæftigede en del af de usædvanlige piber sig slet ikke med et sådant problem; ifølge optegnelserne blev engelske og venetianske glaspiber samt keramiske "gåde"-piber ikke lavet for at blive røget, men til pynt og fremvisning.