ISPEInternational Pipe Encyclopedia

Pibemærker

Heiner Nonnenbroich

Tysk pibemester, der arbejdede i Niederrhein-regionen, og hvis egentlige fag var klaverlærer; producerede gennem 2000'erne freehand-piber i små antal, formet i hånden.

Heiner Nonnenbroich er en pibemester, der drev et lille værksted i Niederrhein-regionen i Tyskland. Den i 1953 fødte Nonnenbroichs egentlige fag var klaverlærer; han underviste på en musikskole og videreførte pibefremstilling som en bibeskæftigelse. Ifølge sin egen beretning tog han fra 2002 arbejdet alvorligt og gik over til regelmæssig produktion; ifølge kilderne lukkede værkstedet omkring 2016, men denne dato kan ikke bekræftes i en uafhængig registrering.

I løbet af de cirka femten år, der gik, blev de fremkomne piber, selvom de var få i antal, et anerkendt kendetegn i tysk samlerkredse. Værkstedets adresse angives i kilderne til tider som Krefeld, til tider som Kerken; det er ikke klart, i hvilket år flytningen mellem de to steder fandt sted.

Værksted og Metode

Hvert stykke, Nonnenbroich fremstillede, var håndformet, altså freehand, designet uden at følge en færdig form. Den briar, han brugte, blev ifølge mesterens egen beretning hentet hjem som plateauskåret træ fra Middelhavsområdet; dette valg forklares med, at hele åremønstret dermed kan ses. Det skal også tilføjes, at kilderne ikke er enige om, hvor briaren nøjagtigt kom fra: mens hans egen hjemmeside nævner Italien og Spanien, tilføjer José Manuel Lopes' opslagsværk Algeriet og Korsika ved siden af Italien. Efter formgivning og farvning blev kroppen olieret, lagt til tørring i nogle dage og derefter poleret og færdiggjort med carnaubavoks. Denne rækkefølge af arbejdsprocesser forklarer også værkstedets begrænsede produktionshastighed; det oplyses, at den årlige produktion ikke oversteg nogle få dusin.

Han skar selv sine mundstykker af tysk ebonitstang; hans hang til ebonit blandt mundstykkematerialer regnes som en af værkstedets kendetegnende vaner. Kilderne modsiger hinanden klart om filteret: ifølge oplysningen på mesterens egen hjemmeside var de fleste piber uden filter, og et 9 mm filter-hul blev kun boret på bestilling; Lopes' opslagsværk oplyser derimod, at størstedelen af produktionen havde 9 mm filter, og at også akryl-mundstykker blev brugt. Disse to registreringer er hidtil ikke blevet forligt.

Stempel og Gradering

Resten af Artiklen Findes i Appen

Hele ISPE åbnes med din IPC-konto.

Åbn i appen

Relaterede Artikler

Sidst opdateret:

Kilde: Pipedia, bearbejdet under licensen CC BY-SA.