Paradis Pipes

Paradis Pipes er det seneste led i en pibefremstillingstradition, der strækker sig over tre generationer i Quebec. Brødrene Gilles og Fernand Paradis, der giver mærket dets navn, samlede i 1978 den værkstedsviden, de havde overtaget fra deres fars generation, under deres egen signatur; de opbyggede en mellemstor, men helt indenlandsk produktionslinje, der blev distribueret i Canada gennem tobakshandlere.

Familiens Møde med Piben

Historien begynder langt før mærket, i 1922, da Paradis-familien udvandrede til USA. Lucien Paradis (1906-1979), der på det tidspunkt var seksten år gammel, begyndte som lærling i sin onkel Joseph B. Desjardins' pibefabrik i byen Fall River i delstaten Massachusetts. Denne virksomhed, kendt for stemplet JD, nåede i en periode at beskæftige tres personer, og Desjardins fik to patenter — for en maskine til bearbejdning af mundstykker og for et design til en kummeskraber.

Denne læretid sluttede med den store depression: Lucien, der blev arbejdsløs i 1930, vendte tilbage til Quebec og begyndte at arbejde i landbrugsmaskinsektoren; han fortsatte pibefremstillingen som en bibeskæftigelse i en periode. Efter at resten af familien også havde bosat sig i Quebec, grundlagde han omkring 1933 sin egen pibefabrik sammen med sine to brødre. Denne virksomhed beskæftigede på sit højeste atten personer og producerede i 1960'erne over halvtreds tusind piber om året. Det er bemærkelsesværdigt, at produktionen ikke blev samlet under ét mærkenavn: fra de samme værksteder kom piber stemplet JBL, Dr. Thomas, Fernand Gignac, S.C. Pipes, New London Golfer og Jo Thomassin. Derfor stammer mange piber, hvis canadiske oprindelse ikke er indlysende ved første øjekast, ifølge kilderne fra dette værksted.