Pibepatenter: Registreringers Rolle i Datering

Pibepatenter er dokumenter, der viser, hvornår og i hvis navn den idé, der ligger bag en pibe, blev registreret. Årsagen til, at de er værdifulde for samleren, er indlysende: et patentnummer stemplet på skaftet kan udfylde det tomrum, som mærkekataloger og stempellister efterlader. Men nummeret angiver ikke pibens produktionsår, men registreringsåret for opfindelsen; da et registreringsdokument kan bruges med det samme stempel i årtier, skal patentet i datering læses ikke alene, men som en nedre grænse.

Tre Dokumenter, Der Ofte Forveksles

De registre, som miljøet samlet kalder "patent", er tre forskellige typer, og hver af dem bidrager med forskellig information til dateringen. En varemærkeregistrering omfatter det navn, bogstav eller symbol, der angiver produktets oprindelse; den giver indehaveren ret til ikke at forhindre andre i at fremstille samme vare, men til at forhindre brug af et tegn, der forveksles med det registrerede. Derfor fortæller en varemærkeregistrering, hvilket firma et stempel er knyttet til, ikke hvordan piben blev fremstillet. Et designpatent beskytter kun produktets ydre udseende, formkarakteristika der ikke vedrører funktionen; da det angiver det år, en formfamilie blev registreret, er det den type, der bruges mest direkte i datering. Et opfindelsespatent beskytter derimod en fungerende mekanisme; i USA er beskyttelsesperioden siden 1995 tyve år fra den første ansøgningsdato. Den dato, der udledes af nummeret på skaftet uden at skelne, hvilken type det tilhører, er ofte forkert.