Piber af Andet Træ End Briar

Fremstilling af piber af andet træ end briar er en gren af pibehåndværket, der udspringer af både nødvendighed og nysgerrighed. Referencematerialet briar stammer fra den knude, der dannes i roden af lyng (Erica arborea); dette træs ekstreme hårdhed, tæthed og varmebestandighed giver det en særstilling blandt kammertræsorterne. Til gengæld kan der udvindes brugbare kamre af de fleste hårdttræsarter. Kirsebær, oliven, ahorn, valnød og eg er de arter, der oftest nævnes efter briar og morta blandt materialer til pibekamre.

Krigsårenes Tvungne Erstatning

I USA overtog rodknuder fra bjerglaurbær (Kalmia latifolia) briarknudernes plads under 2. Verdenskrig, da briar ikke kunne importeres. Dette valg var ikke tilfældigt: både bjerglaurbær og det lyngtræ, der giver briar, hører til lyngfamilien (Ericaceae), og hos begge dannes der en hård knude med blandede årer ved roden. Det fortælles, at nordeuropæiske værksteder i samme periode vendte sig mod bøg. Perioden før briar i træpibehåndværket byggede allerede på en lignende logik; Ulm-rodtræspiber blev udskåret af knuder fra el, valnød, pære og ahorn.