Formgivning på Drejebænk (Shaping On A Lathe)

Formgivning på drejebænk er processen, hvor en groft tilskåret briarklods spændes fast på en trædrejebænk og omdannes til en symmetrisk krop omkring omdrejningsaksen. I pibefremstilling bruges drejebænken ikke kun til at bore huller, men også til at forme kammerets yderside og skaftets runde flader. Den regnes for den mest direkte måde at ramme de klassiske runde formers, især billiardfamiliens, standardproportioner.

Processen er et grundlæggende trin både i seriefremstillingsværksteder og på bænken hos mestre, der laver piber enkeltvis; forskellen ligger for det meste i, hvor drejebænken slipper, og håndarbejdet overtager.

At Arbejde med et Ubalanceret Emne

Hele den tekniske udfordring ved formgivning på drejebænk udspringer af ét enkelt forhold: briarklodsen er uregelmæssig i sin naturlige form, og når den spændes fast på bænken, falder tyngdepunktet næsten aldrig sammen med omdrejningsaksen. Den resulterende svingning efterlader ikke kun bølger i overfladen, men belaster også fastspændingspunktet konstant. De praktiske løsninger samler sig om netop dette ene problem.

Den første er masse. En tung, svær trædrejebænk opsuger svingningen; en let bænk forstørrer derimod vibrationen i samme emne. Den anden er, hvor pålidelig fastspændingen er: patronens (chuckens) kæber gives et greb på en så bred cylinderflade som muligt, der efterlades på klodsen, for jo større kontaktfladen er, desto mindre er risikoen for, at emnet slipper grebet. Den tredje er stikkelens tilstand; en sløv æg river fibrene op i stedet for at skære dem og efterlader mærker, som først kan udbedres i sandpapirsfasen.