Den Amerikanske Sandblæsningsskole: 2000'Ernes Debat om Sandblæste Piber

Den amerikanske sandblæsningsskole er en samlebetegnelse, der bruges til at opsummere debatten i 2000'erne om, hvorvidt det niveau, amerikanske uafhængige pibemagere nåede med sandblæste (sandblast) overflader, kunne regnes som en selvstændig skole. En af de tekster, der gjorde debatten synlig, er Fred Hannas artikel fra 2008 i The Pipe Collector, nyhedsbrevet fra North American Society of Pipe Collectors.

Foreningens oprindelse går tilbage til samlermiljøet i Ohio; ifølge optegnelserne blev den grundlagt i 1993 under navnet Ohio Pipe Collectors og fik sit nuværende navn i 1997. Nyhedsbrevet er en fast publikation, hvor medlemsartikler og mesterinterviews samles.

Debattens Emne

Sandblæsning er en overfladebehandling, der eroderer briarens bløde sommerringe og efterlader de hårde vinterringe hævet; detaljerne behandles i opslaget sandblæsningskunst. Metodens etablerede reference i pibefaget er Shell-overfladen, baseret på det patent, Alfred Dunhill ansøgte om i 1917 og fik i 1918. Hannas påstand er, at målestokken skiftede i den næste generation, og at de dybeste og mest detaljerede overflader — set på tværs af lande eller mærker — nu kom fra amerikanske uafhængige mestre. Den tekniske skelnen, artiklen bygger på, er, at sandblæsning ophørte med at være en løsning på en fejl i træet og i stedet blev betragtet som et selvstændigt overfladesprog, der gør åringens mønster læseligt.