College Class Pipes: Amerikanske Universiteters Årgangspiber

College class pipes (universitetsårgangspiber) er produktet af en studentertradition, der levede på amerikanske campusser fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Under ét og samme navn samles faktisk to forskellige skikke: den ceremonielle pibe, der blev røget i fællesskab ved dimissionen og derefter knust, og den personlige pibe, som den studerende bar i årevis, og hvis hoved bar skolens forbogstav og eksamensåret.

Piben, Der Blev Røget og Knust ved Ceremonien

På østkystens gamle universiteter blev afslutningen af studieåret fejret med en ceremoni, hvor de studerende på sidste år stod i en rundkreds og på skift røg af en enkelt pibefuld tobak. På Yale kaldes denne ceremoni Class Day; universitetets egen fremstilling angiver, at traditionen har over hundrede og halvtreds års historie, med begyndelse ifølge kilderne i 1859. Den handling, der afsluttede ceremonien, varierede fra skole til skole: på Yale blev piberne knust ved at blive kastet i jorden, mens de på Princeton blev slået i stykker mod den halvt nedgravede kanon, der siden 1840 har ligget på Cannon Green syd for Nassau Hall. Det berettes, at piberne, der blev brugt ved ceremonierne, var langstilkede lerpiber; dette lange skaft er også det kendetegn, der udgør formen kendt som churchwarden. At knuse piben symboliserede afslutningen på studietiden.

På nogle skoler drejede piben sig ikke om dimission, men om rivalisering mellem årgangene. På Washington & Jefferson College blev der i 1870'erne og 1880'erne røget en "Pipe of Peace" ved åbningsceremonien for de årlige atletikstævner mellem første- og andenårsstuderende. Navnet var lånt fra tidens populære forestilling om amerikanske oprindelige folk; det er også i disse år, at termen fredspibe blev et fast udtryk på engelsk.