Jess Chonowitsch

Jess Chonowitsch (ifølge kilderne 1947 - 28. november 2025) er, med et værkbænksliv på over fyrre år, en af de mest omtalte skikkelser fra den danske skole. Han tilhører den generation, der betragtede piben ikke som et mærke, men som en signatur: hans piber kom fra én hånd fra start til slut, og i intet trin af produktionen greb en fabriksordning ind.

Lærling i Københavns Værksteder

Hans far, Emil Chonowitsch, åbnede lige efter Anden Verdenskrig en tobaksbutik i København sammen med sin kone, og efter over tyve års forretningsdrift vendte han sig mod håndarbejdet og begyndte at arbejde som reparatør på Poul Rasmussens værkbænk. Jess' første valg var ikke piben; han havde påbegyndt en veterinæruddannelse, men denne uddannelse blev afbrudt på grund af skolebygningens strukturelle problemer. I midten af 1960'erne trådte han, først som sommerarbejde, ind på det samme værksted ved siden af sin far.

Hans første år gik med reparationsbænken; hver pibe, der blev repareret, blev et eksempel på, hvordan materialet opførte sig. Rasmussens undervisningsmetode var indirekte: han viste ikke fremgangsmåden trin for trin, men fremlagde kun det resultat, der skulle nås, og overlod vejen derhen til sin lærling. Efter Rasmussens pludselige død i 1967 gik Jess over til W.Ø. Larsen-fabrikken og arbejdede ved siden af værkfører Hans "Former" Nielsen.

Det egentlige vendepunkt blev Sixten Ivarssons værkbænk; i en periode arbejdede han om morgenen hos Larsen og om eftermiddagen hos Ivarsson. Ivarsson gik heller ikke efter en fast opskrift: han bad sin lærling gøre piben, sådan som han selv ønskede den skulle være, kritiserede derefter det færdige arbejde og forventede, at lærlingen selv fandt årsagen til hver fejl. Chonowitsch betragtede disse to år som den egentlige kilde til sin håndviden. I samme periode fuldførte han sin attenmåneders værnepligt.