Selmec-piber (Schemnitz)

Selmec-piber er fællesnavnet for de glaserede lerpiber, der blev fremstillet i den berømte mineby Selmecbánya i den nordlige del af Kongeriget Ungarn. Byen kaldes i tyske kilder Schemnitz og i det nuværende Slovakiet Banská Štiavnica; piberne optræder derfor under alle tre navne, afhængigt af hvilket sprog de omtales på.

Selmec har intet slægtskab med den engelske skole, som man først kommer til at tænke på, når man taler om europæisk lerpibefremstilling; slægtstræet for formerne her strækker sig ikke mod vest, men mod øst.

Formen, Der Stammer fra Det Osmanniske Pibehoved

Det var ikke let at få varer til det nordlige Ungarn fra vest; engelske og hollandske piber sås sjældent i regionen, så de lokale mestre havde heller ingen forbilleder i hånden. Forbilledet kom fra øst: chibouk-piben, der kom til Europa via osmannerne. Typen fra de piberhoveddrejere, der arbejdede i Buda, er særligt bestemmende. I denne type er hovedet nærmest cylindrisk og relativt højt, det lukker forneden med en halvkugleformet base, og halsen er kort og leddelt; vinklen, hvor halsen forbindes til hovedet, ligger omkring tres grader. For den samme håndværksgren i Istanbul kan man se opslaget Tophane-piberdrejning.

Efter Selmec-mestrene overtog dette skelet, satte de deres eget præg på pibens base. Basen bearbejdes langt mere intensivt end selve hovedet; en skal-blad-udsmykning, der åbner sig som en vifte, regnes som denne skoles kendetegnende motiv. Motivet blev ikke i Selmec, men trængte også ind i værkstedernes arbejde i Østrig, Tyskland og Frankrig. Hovederne deles ofte op i polygonale flader, og på dem findes producentens stempel.