Pibens Verdenshistorie

Pibens verdenshistorie er en rejse på over fem hundrede år, tæt sammenflettet med tobakkens historie. Piberygning er en tradition, der er ejendommelig for det amerikanske kontinent; længe før europæerne satte fod på kontinentet røg de indfødte amerikanere tobak i ceremonielle piber.

Da tobakken i 1500-tallet blev bragt til Europa, spredte piben sig til verden, først i form af ler, derefter merskum, og til sidst lyngrod (briar); i det osmanniske område fulgte den en helt anden vej og fik form af det lange çubuk-rør.

Oprindelse på Det Amerikanske Kontinent

Pibens ældst kendte hjemsted er Amerika. Blandt Nordamerikas prærieindianere stod ceremonielle piber med lang skaft i centrum af bønner, traktater og vigtige sociale ritualer; disse piber er i den vestlige litteratur kendt som fredspiben (calumet). Kummen blev oftest udskåret af rød pibesten (catlinite), og de brud i Minnesota, hvor stenen blev udvundet, blev betragtet som neutralt territorium af de forskellige stammer. I dette område blev piben set som en hellig genstand, før den var en hverdagsvane.