Tabako-ire og Tonkotsu (Japanske Tobakskapsler)

Tabako-ire betyder ordret "tobaksbeholder"; i Japan har det gennem århundreder været fællesbetegnelsen for enhver form for beholder, der bruges til at bringe tobak uden for hjemmet. I samlersprog har det i dag en snævrere betydning: den bløde pose kaldes tabako-ire, den hårde æske tonkotsu.

Det angives, at denne todelte navngivning ikke var fast etableret i Japan før det 20. århundrede; alligevel er den blevet varig blandt samlere, fordi den er praktisk. Begge beholdere er en del af det japanske personlige rygesæt og udgør modstykket uden for hjemmet til tabako-bon-bakken derhjemme.

Den Bløde Poses To Former

I de tidlige poser skelnes mellem to hovedformer. Sækformens åbning samles med en perle (ojime), der føres på en snor; denne form menes at stamme fra pengepungen kinchaku. Den anden, en rektangulær pose med låg, menes at stamme fra hiuchi-bukuro, som blev brugt til at bære fyrtøj og fyrsvamp; låget blev holdt på plads med en snor (himo), der blev viklet rundt om kroppen. Den anden form gik hurtigt i front og blev normen for den daglige brug. De rektangulære poser har oftest en lomme indeni, der når op til halvdelen af posens højde; man antager, at denne lomme oprindeligt var beregnet til fyrtøjssættet og senere blev brugt til at bære en kort kiseru.

Hvad angår materiale, går udviklingen fra papir til læder. Ifølge optegnelserne blev de første poser lavet af lakeret papir i Kyoto i midten af 1600-tallet; ved århundredets udgang havde papirposer bredt sig over hele landet og var stadig populære gennem hele 1700-tallet. Efterhånden som prisen på den dekoration, der blev påført papiret, steg, kom læder og stof frem; disse blev de dominerende materialer i 1800-tallet.