Japansk Personligt Rygesæt (Ensemble)

Det japanske personlige rygesæt er det samlede sæt af dele, der fra Edo-perioden og frem til slutningen af det 19. århundrede blev brugt til at tage piben og tobakken med ud af huset.

Da der ikke findes lommer i kimonoen og lignende traditionelle klædedragter, blev små genstande enten stukket ind i ærmet eller fastgjort til det bælte, der bindes om livet (obi), og oftest blev de ladt hænge fra dette bælte; den generelle betegnelse for genstande, der bæres på denne sidste måde, er sagemono. Rygesættet er sammen med den rumopdelte æske til segl og medicin (inrō) et af de mest udbredte eksempler i sagemono-familien og udgør den japanske pendant til Vestens kombination af pung og pibehoved inden for pibens verdenshistorie.

Sættets Dele

Et sæt bestod typisk af følgende dele:

• Kiseru-zutsu: Foderal til kiseru; kunne være af bambus, træ, horn, metal eller lakarbejde.
• Tabako-ire: Blød tobakspung af læder eller stof. I tidlige eksemplarer blev pungen lukket med et snoet reb rundt om; fra det 19. århundrede blev der påsat en metalspænde (kanagu eller kanamono) på låget.
• Tonkotsu: Tobaksbeholder med hård krop, der trådte i stedet for pungen. Det angives, at den blev udbredt fra midten af det 19. århundrede.
• Himo: Snorepar, der bandt delene sammen.
• Ojime: Lille perle med ét hul, som snoren løb igennem. Den strammede snorene og forhindrede tobaksbeholderens åbning i at gå op; i pungtaskerne med spænde bortfaldt dette behov, og ojime blev til en dekorativ genstand, der i nogle sæt slet ikke blev brugt.
• Netsuke: Hængeknap for enden af snoren. Den forblev over bæltet og forhindrede sættet i at glide ned.

Tobakken, der blev båret i pungen, var kizami-tabako, skåret så fint som et hår; denne skæremåde behandles i artiklen tobaksskæringer.