Tabako: Tobaks- og Skæretraditionen i Japan

Tabako er det japanske ord for tobak; ordet stammer fra sproget hos de portugisere, der bragte planten til landet. Indtil cigaretten blev udbredt med Meiji-perioden, var den form, der blev røget i pibe i Japan, kizami-tabako: tobak, der opnås ved at skære bladene hårtyndt med kniv, og som ryges tørt i den tynde metalpibe kaldet kiseru. Denne tradition opstod i samme århundrede, hvor tobakken bredte sig til Europa og Middelhavsområdet, men den udgør en helt særegen gren i pibens verdenshistorie.

Tobakkens Ankomst til Øerne

Man ved ikke nøjagtigt, hvornår tobak nåede Japan. Det antages, at planten kom til Kyushu i anden halvdel af 1500-tallet gennem den såkaldte nanban-handel, der blev drevet med portugisiske og spanske skibe; nogle beretninger fører dette helt tilbage til 1540'erne, men dokumenterede spor ses først efter 1570'erne. De første kronologisk sikre optegnelser stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Det er registreret, at en franciskanermunk, der i 1601 ankom til Hirado i Hizen, overrakte tobaksfrø til den lokale herre Matsura Shigenobu, og at gejstlige Geronimo de Jesus samme år gav frø til Tokugawa Ieyasu; et stenmonument på området ved Hirado-borgen mindes den første begivenhed. Den første markdyrkning siges at være foretaget i Nagasaki i 1605. Det vides, at myndighederne i de følgende årtier forsøgte både at begrænse rygningen og dyrkningsarealet og at henvise tobakken til jorder, der var uegnede til ris — men at disse forbud ikke slog igennem.