Lorenzo

Lorenzo er en af de få signaturer, der på afstand kendetegner 1970'ernes italienske piber: tyk kammervæg, stor krop, silkeagtig mat overflade og malinger fra mørkerødt til klar orange. Bag dette udseende ligger en virksomhedshistorie, der rækker meget længere tilbage, til værkstedet Fratelli Lana, grundlagt i 1900 i Gallarate. Det er det tredje etablissement, der bearbejdede ereikaträs (briar) i provinsen Varese i Lombardiet; før det fandtes Rossi (1886) og Ceresa (1897) i regionen. Mærket fik først sit nuværende navn i 1969.

Årene med Ustemplede Piber

Værkstedet, grundlagt af to brødre, arbejdede i den første periode kun for hjemmemarkedet. Åbningen udadtil begyndte i 1922 med et partnerskab med den milanesiske handelsfamilie Tagliabue; ordrer fra Europa voksede stabilt fra denne dato. Personalestyrken nåede 120 personer i 1930'erne, og virksomheden gik fra at være et værksted til fabriksmålestok i datidens Italien. Væksten afspejlede sig ikke i produktet: I årtier fremstillede man billige og uprætentiøse piber til et bredt marked. De fleste manglede mærkestempel, og der stod kun en generel angivelse som "Genuine Bruyere" på kammeret. Da størstedelen af produktionen blev lavet på vegne af andre firmaer, udviklede virksomheden heller ikke sit eget formsprog. Disse år efterlod dog et spor til senere generationer: Romolo Aliverti, der begyndte i firmaet i 1920 og med tiden avancerede til teknisk direktør.