Guttaperka og Redmanol

Guttaperka og Redmanol er to materialer, der blev afprøvet til fremstilling af pibemundstykker (stem), og som i dag begge er forladt. Der er intet kemisk slægtskab mellem dem: det ene er en vegetabilsk termoplast udvundet fra sydøstasiatiske træer, det andet et syntetisk harpiks, et af den amerikanske plastindustris tidlige produkter.

Det, de har til fælles, er, at de begge blev foreslået som erstatning for rav og hærdet gummi, og at ingen af dem blev varige. Begge ses hovedsagelig på piber med briar-hoved, samt på cigar- og cigaretmundstykker.

Hvad Er Guttaperka

Guttaperka udvindes ved rensning og koagulering af savsaften fra træer af slægten Palaquium, der tilhører familien Sapotaceae; navnet stammer fra malajisk. Det bliver blødt ved opvarmning, hærder ved afkøling og bevarer den givne form; i modsætning til gummi fjedrer det ikke tilbage. At det kunne støbes, gjorde det til et eftertragtet råmateriale i det 19. århundredes industri. Isolering af undersøiske telegrafkabler, rodfyldning i tandpleje og golfbolde kendt som "guttie" er de mest kendte anvendelser.

Den første i Europa til at undersøge materialet var John Tradescant, der i 1656 medbragte en prøve fra Fjernøsten og kaldte den "mazer wood". Det tog to århundreder, før det kom i praktisk brug, og efter at lægen William Montgomerie i britisk tjeneste bemærkede materialets medicinske værdi, tildelte Royal Society of Arts ham en guldmedalje i 1843.