Piber og Tobak i Den Gamle Handelspresse: Fakta og Myter

Piber og tobak i den gamle handelspresse beskriver de pibrelaterede optegnelser, der er samlet i fagtidsskrifter, konsulat- og handelsrapporter samt industrileksika fra midten af 1800-tallet til første kvartal af 1900-tallet. Dette materiale regnes for hovedåren i pibehistorieskrivningen; det taler værkstedets, tømmerets og tolddokumentets sprog.

De samme sider bærer også de tidligst kendte skriftlige spor af flere oprindelsesmyter, der stadig er i omløb i dag. Den amerikanske pibeforfatter Ben Rapaports citatsamling, udgivet på Pipedia, viser denne dobbelte karakter samlet gennem eksempler indsamlet fra spredte periodiske udgivelser.

Sider, Der Taler i Mål

Disse udgivelser står mest solidt, dér hvor de beskriver det, der kan tælles. En tobakshistorie fra 1901 skriver, at London årligt modtog omkring fyrre tons rå funda kökü (briar), og at Nürnberg og Ruhla hver især producerede en halv million piber om året. Samme år noterer et skovbrugstidsskrift, at kubberne blev skåret i omkring femogtyve størrelser og tre grundformer ("Marseillaise", "Relevé", "Belgian"). Ifølge en rapport fra det amerikanske handelsministerium fra 1921 blev der årligt gravet omkring seks tusind tons rod på Korsika, og af de 1.813 tons rå blok, der forlod øen i 1911, gik 1.505 tons til Saint-Claude. En håndbog om træforarbejdning fra 1936 angiver til gengæld, at blokkene, der blev kogt og tørret i månedsvis og derefter gennemgik en modning på op til to år, blev skåret i halvfjerds forskellige størrelser, hvorfra der kom syv hundrede til ni hundrede modeller. Hvert af disse tal bygger på én enkelt periodeudgivelse; ingen af dem er blevet uafhængigt efterprøvet.