En Sibirisk Pibe af Mammutelfenben: fra Dunhills Museum til Auktionshuset

En pibe fremstillet af mammutelfenben er et af de sjældne antikke stykker, hvis proveniens kan dokumenteres fra ende til anden. I løbet af næsten hundrede år fulgte den en vej fra Dunhill-grundlæggeren Alfred Dunhills private samling, over en krigsnat, en lang pause og en samling i USA, til et engelsk auktionshus. Årsagen til, at genstanden trods afbrydelsen kunne genkendes, er enkel: den var afbildet på ryggen af smudsomslaget og på de indre sider af 1924-udgaven af The Pipe Book.

Selve Genstanden

Salgsregistreringen beskriver piben som fremstillet af samojeder i Østsibirien. "Samojed" er en i dag forladt eksonym, der under det russiske kejserrige blev brugt om de folk, der talte de nordlige samojediske sprog; nenetserne udgør den mest talrige gren af denne gruppe. Piben er 31,5 centimeter lang og har et hoved, der udvider sig mod munden, et langt skaft med ottekantet tværsnit, et aftageligt mundstykke og en læderrem til at bære den i.

Materialet er usædvanligt i betragtning af det geografiske sted, den blev lavet. Ifølge studier af elfenbensudskæring i Jakutien blev mammutelfenben ikke udvundet og handlet før slutningen af det attende århundrede og blev heller ikke derefter et udbredt materiale; det blev lejlighedsvis brugt til ting som synåle, pilespidser og pibehoveder, og brugen blev ofte ledsaget af en ceremoni, hvor man bad dyret om tilgivelse.