Pibeauktioner og Auktionskultur

Pibeauktioner er salg, hvor samlerpiber skifter ejer via offentlig auktion. En del af dem er dedikeret direkte til tobaksgenstande; en langt større del er blandede salg, hvor piberne blot dukker op enkeltvis som lots i kataloger over erindringsgenstande, litteratur eller dekorative objekter.

Efterhånden som online budgivning er blevet udbredt, er kredsen af deltagere i disse salg vokset, og resultaterne er begyndt at vise en spredning, der er svær at forudsige. For salgshusenes og de institutionelle salgs historie kan man se artiklen Pibeauktioner.

Hvad Husvurderingen Fortæller, og Hvad Den Ikke Fortæller

Auktionshuset udgiver et værdiinterval for hver lot; dette kaldes "husvurderingen". Dette interval er ikke en varsel om, hvordan salget vil ende, men husets eksperts vurdering, da arbejdet blev påbegyndt. Det er en etableret opfattelse i samlermiljøet, at intervallet bærer en betragtelig fejlmargen hos huse, der ikke har eksperter med kendskab til pibeværdier. Den praktiske konsekvens af dette er, at det kan forekomme side om side i samme katalog, at en lot overstiger sin vurdering mange gange, mens et kvalitetseksempel fra et anerkendt mærke går uden et eneste bud.

I en stigende-bud-auktion er modværdien ikke en størrelse, der er målt på forhånd, men et resultat, der etableres i salen. Ulrike Malmendier og Young Han Lees undersøgelse "The Bidder's Curse", udgivet i American Economic Review i 2011, viser, at det i online auktioner ikke er en undtagelse, men snarere hyppigt forekommende, at det vindende bud overstiger prisen på et identisk produkt, der samtidig udbydes til fast pris — og denne tendens vedvarer endda hos meget erfarne deltagere. Deltagerens regnskab slutter heller ikke med hammerslagsprisen: husets eget gebyr (køberpræmien) og poster i forbindelse med forsendelse af stykket til adressen kommer oveni; præmien nærmer sig hos nogle huse en femtedel af salgsbeløbet.