Portrætter Skåret i Piber: Ledere, Berømtheder og Legender

Portrætter skåret i piber beskriver en bred fremstillingstradition, hvor tobakspiben blev brugt ikke kun som et rygeredskab, men også som en mindegenstand. Gennem det nittende århundrede overførte mestre i ler, merskum, træ og porcelæn ansigterne på politikere, militærfolk, monarker, forfattere og komponister til kammeret; figurer fra mytologi og folkeeventyr fik samme opmærksomhed.

Ved levende eller nyligt afdøde personer havde mesteren et forlæg foran sig i form af en medalje, en gravure eller et fotografi. Ved legendariske skikkelser, hvis ansigt aldrig var kendt, var kriteriet ikke lighed, men genkendelighed: nogle få tegn — en krone, en hjelm eller en vinranke — var nok til at afsløre, hvem der var afbildet.

Kampagne- og Mindeportrætter på Lerpiber

Lerpiben var billig, kunne mangfoldiggøres med en form og let erstattes, når den knækkede; derfor findes de talrigeste eksempler på portrætforsøg i dette materiale. I faglitteraturen kaldes den slags kamre "figurative piber" eller "ansigtspiber"; i det 19. århundrede blev de så talrige, at de udgjorde en selvstændig kategori på markedet for billige souvenirer. Gambier, en af de få lerpibeproducenter, der arbejdede i den franske by Givet midt i århundredet, regnes for det mest kendte navn på dette område; ifølge kilderne fandtes blandt over hundrede hovedforme navne som dronning Victoria, Napoléon, Rembrandt, Victor Hugo og Niccolò Paganini. I USA behandles lerpiber, der blev uddelt under præsidentkampagner, i den arkæologiske litteratur som en selvstændig type: eksemplarer med lighed til William Henry Harrison, Millard Fillmore, Franklin Pierce, James Buchanan og Abraham Lincoln er registreret. Ifølge samme litteratur blev en af disse piber gravet frem af jorden i 1994 ved udgravningerne i Poplar Forest i Virginia.