Pibeklubbernes Historie

Pibeklubber er fællesskaber af pibe- og tobaksentusiaster, der mødes med jævne mellemrum, ofte med vedtægter og medlemsordning. Deres nuværende organiserede form er et produkt af det 20. århundrede; ideens oprindelse rækker dog meget længere tilbage, til de engelske kaffehuses fælles borde og gentlemansklubbernes separate rygeværelser. Traditionen for et fælles samlingssted omkring piben har i tre hundrede år flyttet sig fra kaffehushjørnet til klublokalet og videre til uafhængige foreninger.

Kaffehuset: Samtale for en Penny

1. Fra anden halvdel af århundredet spredte kaffehuse sig i England og var usædvanligt tilgængelige samlingssteder for datiden. En penny betalt ved døren gav ret til at sidde ved ilden i timevis, kigge i aviserne og deltage i samtalen ved bordet. Tobak var også en naturlig del af dette miljø. Fordi de gav billig adgang til informationsudveksling, blev de kaldt "pennyuniversiteter". Mod slutningen af 1700-tallet gjorde stigende tekonsum og styrkede lukkede klubber med medlemskab, at kaffehusene mistede popularitet; gentlemansklubberne overtog i høj grad samlingsfunktionen. I eksemplet med "Two-penny Club", der dateres til dronning Annes tid (1702-1714) og gengives i socialhistoriske samlinger, var det en skreven regel, at hvert medlem skulle fylde sin pibe fra sin egen tobaksdåse.