J. B. Priestley: Romanforfatter og Pibeentusiast

J. B. Priestley (John Boynton Priestley, 1894-1984) var et af det tyvende århundredes mest produktive navne i engelsk litteratur og en forfatter, der gjorde piben til en uadskillelig del af sit offentlige billede. Han blev født i Manningham-kvarteret i Bradford og nåede et bredt publikum gennem romaner, skuespil, essays og radiotaler.

The Good Companions (1929), English Journey (1934) og An Inspector Calls (1945) er hans mest omtalte værker. Hans Postscript-taler på BBC under Anden Verdenskrig gjorde ham til en landskendt stemme. At de fleste af hans fotografier viser ham med en pibe i hånden eller munden, er ikke tilfældigt: tobak var for Priestley ikke blot en vane, men også et emne, han skrev om.

En Essayist, Der Skrev om Tobak

Der er mange forfattere, der ryger pibe, men få, der skriver om piben; Priestley hører til den anden gruppe. I det afsnit om tobak, han skrev i essaysamlingen Delight (1949), fortæller han, at han begyndte at ryge i 1910 med en billig Cavendish-snit; i samme afsnit beklager han, at pibemageri under Første Verdenskrig gik fra at være et håndværk til en almindelig fabriksbeskæftigelse. Bøgerne Rain Upon Godshill (1939) og The Moments and Other Pieces (1966) indeholder også sider dedikeret til tobak. Essayet "Tobacco" fra 1966 blev genudgivet i antologien Grumbling at Large, udgivet i 2016.

I flere af sine tekster fortæller han, at han ikke bandt sig til ét mærke, men altid fortsatte med at prøve nye blandinger, han stødte på; navne som Virginia, Latakia og Perique går ofte igen i hans essays. Det siges, at hans pibeforbrug oversteg tres år.