Briarmodning (Curing)

Briarmodning er fællesbetegnelsen for de tørrings- og renseprocesser, en lyngrodsknold gennemgår fra det øjeblik, den graves op af jorden, til den er blevet til en forarbejdningsklar blok. I engelsksprogede kilder kaldes det curing. Formålet er dobbelt: at fjerne saft, harpiks og andre rester fra træet, og at holde den resterende fugt i en balance, der hverken er så lav, at den flækker, eller så høj, at den ødelægger skæringen.

En utilstrækkeligt modnet blok opfører sig upålideligt på drejebænken og giver en varm, skarp smag, når den ryges; derfor regnes modningen som det mest usynlige trin, der bestemmer kvaliteten af en briar-pibe.

Trinene på Savværket

Når knolden tages op af jorden, er træet stadig levende; modningens første opgave er at få det til at dø uden at flække. Fordi en pludselig udtørring åbner sprækker, dækkes knoldene med grene eller fugtig jord under transporten, så fugten trækkes langsomt ud. På savværket (sawmill) videreføres det samme princip på kontrolleret vis; ifølge overleveringen lægges knoldene i grave, dækkes med sække og efterlades sådan i cirka tre måneder.

Den døde knold opskæres i blokke med store rundsave. For at det tørre yderlag ikke skal splintre ved kontakt med klingen, fugtes overfladen lige inden skæringen; retningen på det første snit er mesterens mest omhyggelige beslutning, da den afgør, hvor mange brugbare blokke der kommer ud af knolden. De adskilte blokke sorteres separat efter størrelse, og efter om de kommer fra det yderste, barkede lag eller fra det indre.

Den egentlige rensning sker ved kogning: træet, der koges sæk for sæk, afgiver størstedelen af sin saft og harpiks og optager i stedet vand. De blokke, hvis overflade er tørret, graderes nu mere nøje. Klassificeringen er i vid udstrækning subjektiv, fordi det ikke vides, hvad der er inde i blokken, før den skæres; kriterierne skifter også fra periode til periode. I dag regnes barket plateau (plateaux) som den fineste klasse, mens Alfred Dunhill Ltd.'s encyklopædi About Smoke fra 1928 anså træet fra knoldens midte for den mest eftertragtede del. De fleste kilder beretter, at blokkene efterlades til yderligere tørring i omkring halvandet år, før de anses for salgsklare, men i praksis kan denne periode forkortes afhængigt af køberens travlhed eller værkstedets likviditetsbehov.