Den Store Udstilling i London 1851: Den Første Pibeudstilling

Den Store Udstilling i London 1851 (Great Exhibition) er den begivenhed, der åbnede 1. maj 1851 i en kæmpe bygning af jern og glas, opført udelukkende til formålet i Hyde Park, og som regnes for den første internationale verdensudstilling. Den har en særlig plads i pibens historie: pibemagere blev her for første gang, i denne skala, set side om side i et internationalt vindue, ordnet land for land. Udstillingen omtales derfor i pibelitteraturen som "den første pibemesse".

Krystalpaladset og Udstillingens Omfang

Den støbejerns- og glasbygning, som Joseph Paxton designede, og som senere blev kendt som Krystalpaladset, blev opført for at samle industrialderens produkter under ét tag; med en længde på omkring 563 meter var den periodens største lukkede rum. Under ledelse af prins Albert og Henry Cole blev der på udstillingen vist over hundrede tusind genstande; kildernes angivelser af antallet af udstillere varierer mellem fjorten og sytten tusind. Ud over Storbritannien var også kolonierne og et stort antal fremmede stater repræsenteret; det Osmanniske Rige var blandt deltagerne. Udstillingen var opdelt i fire hovedafdelinger — råmaterialer, maskiner, færdigvarer og kunst — og disse afdelinger var yderligere opdelt i tredive klasser. Koh-i-Noor-diamanten i den indiske afdeling var et af de mest besøgte stop. Frem til lukningen 15. oktober 1851 blev der modtaget over seks millioner besøgende. Bygningen blev flyttet til Sydenham i 1854 og stod til branden 30. november 1936.