Debatten om Enkelt Sprogbrug i Pibeverdenen

Debatten om enkelt sprogbrug i pibeverdenen er en kritisk retning, der er opstået, fordi det ordforråd, pibe- og tobaksentusiaster bruger indbyrdes, er vokset hurtigt i de seneste år. Debatten retter sig ikke mod de hundredårige fagtermer, men fortrinsvis mod de tillægsord, forkortelser og begreber lånt fra andre områder, der er opstået i forumindlæg og markedsføringstekster i løbet af de sidste tredive-fyrre år. For en detaljeret gennemgang af termerne kan man se artiklen Ordliste over pibetermer.

Gammel Slang: 1800-Tallets Tobaksordbog

At tobakken frembringer sin egen slang, er ikke noget nyt. Cope Bros & Co's Cope's Tobacco Plant, der udkom i Liverpool fra 1870 til 1881, var et periodisk skrift, der samlede alt vedrørende tobak, og ifølge overleveringen bragte det i et nummer fra 1880 en artikel, der direkte behandlede slang. Slangordbøger registrerer ord som snout, weed og old rope som betegnelser for tobak; den langskaftede lerpibe blev i folkemunde kaldt yard of clay. Et eksempel på, at termer ikke altid betyder det, de ser ud til, er opslaget "Her Majesty's Tobacco Pipe" i John S. Farmer og W. E. Henleys samling Slang and Its Analogues fra 1893: udtrykket har intet med en pibe at gøre, men beskriver den ovn, hvori tobak beslaglagt i tolden blev brændt.

Samme århundrede frembragte også eksempler, der pustede terminologien op med humor. Arthur Machens The Anatomy of Tobacco, udgivet i 1884 under pseudonymet Leolinus Siluriensis, efterligner Robert Burtons Anatomy of Melancholy og inddeler pibe­rygning i afsnit med skolastiske definitioner; ifølge overleveringen stammer også den klassifikation, der regner en pibe lavet af ét stof som "simpel" og en pibe lavet af flere stoffer som "sammensat", fra denne bog. Den akademiske gennemgang af folkelige betegnelser blev udført af Katherine T. Kell i undersøgelsen "Folk Names for Tobacco", der udkom i tidsskriftet Journal of American Folklore i 1966.