Tophane-lulefremstilling

Tophane-lulefremstilling er den håndværksgren, der var koncentreret i Tophane-kvarteret i det osmanniske Istanbul, og som byggede på fremstilling af pibehoveder af rødt ler. Lulen er det brændte lerkammer, der holder tobakken i den langskaftede chibouk (çubuk) og vandpiben; den osmanniske pibe var ikke ét stykke — lerhovedet blev sat på et træskaft og et mundstykke af rav. "Tophane-arbejde"-hoveder opnåede især i det 19. århundrede verdensomspændende ry, og kvarterets navn blev med tiden navnet på en hel stil.

Håndværkets Opståen og Centre

Lulefremstillingen opstod efter tobakkens indtog i de osmanniske landområder i begyndelsen af det 17. århundrede og blev hurtigt til en selvstændig håndværksgren. De vigtigste produktionscentre var Tophane i Istanbul samt Edirne, Avanos og Lüleburgaz; det anerkendes, at Lüleburgaz har fået sit navn fra dette håndværk. Det mest berømte af centrene var Tophane-værkstederne: ifølge registreringerne var der i det 19. århundrede omkring tres lulemagerværksteder i drift i kvarteret på samme tid. Da "lule" var det osmanniske navn for hovedet, har også lulesten (meerschaum) fået sit navn fra denne brug: en sten fremstillet som en lule.