Forsyning af Briarblokke

Forsyning af briarblokke er den første beslutning, en pibemager træffer, før han sætter sig ved bænken. Lyngrodsknolden graves op af jorden, deles i blokke på skæreriet, koges og lægges til langvarig tørring; når den når mesterens hænder, har den en forarbejdningskæde bag sig, der strækker sig over flere år.

Hvilket led i denne kæde blokken er hentet fra, afgør, hvor meget mesteren kan vide om det træ, han har i hånden. Briar-forsyning betragtes derfor i pibemageri ikke som en indkøbssag, men som en forlængelse af materialekendskabet.

De To Blokformer, Som Skæringen Afgør

Den, der deler knolden i blokke, vælger ved hver skæring mellem to mål: enten at maksimere antallet af stykker eller at tage hensyn til stykkernes maserretning. Det er dette valg, der ligger bag, at der går træ til værkstederne i to indbyrdes forskellige former.

Den skæring, der har fokus på antal stykker, giver ébauchon. Disse blokke, der tages fra knoldens indre, er groft rektangulære og kantede; da overfladerne rettes til på skæreriet, er de lette at fastgøre på bænken. Til gengæld er det stort set tilfældigt, hvor maseren falder. Det anerkendes, at langt de fleste piber lavet af briar kommer fra denne type blokke.

Den skæring, der tager hensyn til maserretningen, giver derimod plateaux. Disse stykker, der tages fra knoldens yderside, minder om en kvart cirkel og er større end ébauchon; på ydersiden bærer de den hårde skorpe, der har været i kontakt med jorden. Antallet af plateaux-stykker, der kommer fra samme knold, er lille. Tydeligt lige maser (straight grain) i piber laves næsten altid af plateaux-blokke. Forholdet mellem blokform og det mønster, der kommer frem på overfladen, behandles yderligere i artiklen om maser.