Merskummets Navne: Meerschaum, Écume De Mer, Sepiolit

Merskummets navne er et eksempel på, hvordan ét og samme mineral er blevet navngivet på fire forskellige måder på fire sprog. Dette hydrerede magnesiumsilikat med formlen Mg4Si6O15(OH)2·6H2O kaldes i mineralogisk litteratur sepiolit, på tysk Meerschaum, på fransk écume de mer og på tyrkisk lüle taşı (pibesten). Ét navn beskriver stenens udseende, et andet hvad den ligner, og et tredje hvad den bruges til; det eneste rene oversættelsesforhold findes mellem det tyske og det franske navn.

Sammenligningen med Havskum

Det tyske Meerschaum betyder ordret "havskum". Ordet kom uændret ind i engelsk i 1784 og betegnede først en blød, hvid lertype, og fra 1789 også den pibe med lerhoved, der blev lavet af denne ler. Det franske écume de mer er en direkte oversættelse af det tyske ord. Det fysiske grundlag for sammenligningen er tydeligt: stenen er porøs, blød og hvid, og let materiale synker ikke i vand. En etymologisk ordbog anfører, at betegnelsen ikke er unik for tysk, og at dens spor kan følges via det latinske spuma maris og det græske halos akhne tilbage til det persiske udtryk kef-i deryâ; ikke alle kilder deler denne kæde.

Efterhånden som sammenligningen slog rod, opstod der også dem, der tog den bogstaveligt. I det nittende århundredes populærlitteratur florerede forklaringer om, at stenen var størknet skum fra bølgeslag, eller at den bestod af skaller fra havlevende dyr; selv om datidens eksperter gentagne gange rettede dette, holdt forestillingen sig levende i tryksager i lang tid. I virkeligheden går de første optegnelser om, at stenen blev brugt til pibefremstilling, tilbage til omkring 1723: da ordet blev optaget i de europæiske sprog, var materialet allerede velkendt.